Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
73
tvertimod her mangengang optraadte med større Kraft end i
noget af deres øvrige Lande. Lensmændene blev strengt seede
paa Fingrene, og de, som ikke kunde aflægge deres fra Danmark
medbragte tyranniske Sedvaner, saasom Erik Munk, Ludvig Munk,
Peder Grubbe, afsattes eller straffedes paa anden Maade. Medens
den danske Bondestand udsugedes og undertrykkedes, havde
saaledes den norske i Kongen en kraftig Beskjrtter. Ogsaa i andre
Henseender var Norge begunstiget. Fra gammel Tid havde Folket
overdraget al Myndighed til Kongen, som altsaa kunde paalægge
saamegen og saa høi Skat han vilde; men det var vant til en
skaansom Brug af denne Magt. Under Forbindelsen med
Danmark blev vel Byrderne alt tungere og tungere, hvorover Almuerne
ogsaa idelig førte Klage; dog var Norge forholdsvis mindst
trykket. Et Vidnesbyrd herom afgiver Christen Skeels Dagbog".1 Det
danske Bigsraad klager over, «at de Penge, som skulde indkomme
fra Norge, forholdtes, og at Danmark alene maatte underholde
Konge, Flaade, Militie og andet». Det viser sig heri, hvor heldig
Spændingen mellem Konge og Bigsraad var for Norge; thi medens
Adelen i Danmark, som Durell beretter, «ei gjerne saae, at Norge
blev for riigt, for at ei Kongen skulde stole formeget derpaa»,
maatte jo denne netop ønske det modsatte, og det var ham, som her
havde den meste Magt. Og saaledes har vel altsaa Absalon
Pederssen Bet, naar han siger: «endog saadan Forandring er skeet,
at Norriges Rige ved Givtermaal er kommet til Danmark, haver
Gud alligevel seet naadeligen til dette Rige, saa at Kongerne der
have søgt Rigens Bedste, som Privilegier, de have udgivet,
noksom bevise».
Men det bedste Værn mod Undertrykkelse havde
Nordmændene i deres Lov og deres Samfundsforholde. I disse laa
Grunden til, at Norge maatte gaa under som Ståt, men ogsaa Grunden
til, at det med den ydre Selvstændighed ikke tillige tabte den
indre. Under de mildtstyrende Konger før Unionen blev Folket
ikke hjemsøgt af Ulykker eller oprevet af Borgerkrige eller
svækket, fordi dets Kræfter overanstrengtes. Men det havde lidt efter
lidt forpuppet sig og var blevet ubevægeligt indenfor Lovens og
de gamle Sedvaners Mur. De mægtige Adelsslegter, hvis
Herskesyge kunde sætte Landet i Bevægelse, var under den indre Fred
og Trykket af Kongemagten sunkne ned mellem Bønderne.
Saaledes var det gaaet til, at der intet Stænderregimente havde
dannet sig, Folkets Marv blev ikke udsuget og dets Stolthed ikke
bøiet under en overmodig, egennyttig Kaste. Det bevarede sin
borgerlige Frihed, og om denne værnede Loven.
1 Danske Magazin, Tredie Hække. Sammesteds sees ogsaa, at Norge kun gav
halv Skat imod Danmark.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
