Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814 77
danske Adelsmænd, som dels giftede sig ind i de rige Familier,
dels ved Kjøb erhvervede store Eiendomme; thi denne «norske
Adel» erholdt vel Privilegier, saaledes f. Eks. af Frederik den
Anden, endog Skattefrihed for sine Sædegaarde, «efterdi de ellers
paa andet deres Gods ingen Frihed havde»; men dette
indskrænkedes af Christian den Fjerde og endnu mere siden, og den blev
aldrig en egen Stand med store Forrettigheder. Norge maatte
saaledes undvære denne «Zirat»; men til hvad andet vilde den
have været end, som Absalon Pederssen siger, «Undersaatterne
til en stor Bevisning og Trældom»? Det forekommer mig derfor
uretfærdigt, naar de norske Adelsmænds Klager over, at de
tilsidesattes og «ikke maatte nyde den samme Frihed som de Danske»,
er bleven anført som Eksempel paa Norges ulykkelige Tilstand.
Der var i øvrigt nok at klage over, og i alle Aktstykker fra
denne Tid vrimler der af Besværinger, som har en bedre Grund.
Absalon Pederssen siger, at «Norge nu havde mistet sin
Manddoms Styrke og Magt og var bleven gammelt og graahærdet og
saa tungt, at det ei kunde bære sin egen Uld». «Der som man
tilforn haver kunnet holde 27 Kirker ved Magt,» hedder det videre,
«der kan man nu neppeligen holde fire, der, vore Forfædre have
udgjort til Strid tyvetusinde Mand, kan man nu ikke udgjøre
tyvehundrede, og der som vore Forfædre fik tyve Tønder Korn
eller flere paa een Gaard, der faaer man nu neppelige fem.» Det
er vist, at Næringsveiene ikke blomstrede, og at Landets Velstand
var aftaget. En Hovedgrund hertil, nemlig det hanseatiske
Handels-vælde, ligger imidlertid langt tilbage for Foreningen med
Danmark. Allerede under Christian den Tredie fik dette vistnok en
Knæk; dog var Følgerne deraf vanskelig at forvinde, og endnu
lang Tid derefter kunde der klages over at, «medens Forfædrene
droge ud i andre Lande til Krig og Kjøbmandsskab, vilde man
nu ikke drage af den Bye eller Bøygd, man var født udi». I
Statholderes og Lensmænds Beretninger hedder det, at der var kun
lidet for den fattige Almue at fortjene, at Handelen var ringe, og
at Indbyggerne havde Nød med at bære de Byrder, som var dem
paalagte. Et trykkende Privilegie- og Monopolsystem hindrede
Virksomheden og bragte flere Egne, som f. Eks. Finmarken, i
Elendighed. Men heri delte Norge Skjæbne med de fleste øvrige
Lande. Og det gjælder vel, hvad Christian den Tredies Gesandt
svarede, da Pfalzgreven, Christian den Andens Svigersøn, gjorde
Fordring paa Norge, at «dette Land var rigere og af Gud mere
velsignet end man tænkte, men alene af den Grund kommen i
slet Udraab, fordi den kongelige Residents og Hoffet var bleven
forflyttet til Danmark». Her, til Hovedstaden, samledes
Indkomsterne af begge Riger for at bygge Flaader og Slotte, her dækkede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
