Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
76
% Historiske og politiske Afhandlinger
et rigt Aristokratis Pragt over den dybe Elendighed hos Folket.
Men til Gjengjæld stod den norske Almue sig bedre. Meget i
Klageskrifterne fra denne Tid er vel ogsaa overdrevet. Hvad der
berettes i den «Norske Sou», som af Tegn paa Himmelen spaar
Verdens forestaaende Undergang, som taler om, at Landet kun
bestaar af golde Klipper, hvor ingen Urter trives, og hvor der
grasserer forfærdelige Sygdomme, fortjener saaledes liden Tiltro.
Værst blev der klaget over den slette Bestyrelse og
Embedsmændenes Forurettelser. Axel Gyldenstjerne, som dengang var
Statholder i Norge, skrev saaledes 1590 til Regjeringsraadet: «Jeg
vil Eder og ganske venligen have ombedet, om kgl. Majestæts
Brev maatte udgaae til alle Hovedlehnsmænd, at de skulle have
flittig Indseende med de andre Lehnsmænd og Fogder, at de
skikke sig christelig og tilbørlig med Bønderne udi Lehnene og
udi andre Maader. Thi de mene, at de have intet med de andre
Lehnsmænd eller Fogder, ei heller over Presterne at skaffe, og
at udi samme Breve maatte indføres noget skarpt, at hvilke
Lehnsmænd, Fogder eller Prester sig utilbørlig handler imod
Bønderne eller udi andre Maader, da skulle Hovedlehnsmændene
stevne dennem at oprette Anklagerne sin Skade og bøde til kgl.
Maj. Gud veed, jeg gik det heller fast forbi, om Leiligheden
kunde det taale. Men jeg vilde ikke gjerne, at Skylden skulde
en anden Tid mig tilregnes, at jeg ikke havde talet om disse
fattige Folk deres Tarv.» Hvergang Herredagene holdtes, indkom
der rundt omkring fra Landets forskjellige Egne Besværinger
over Fogders og Lensmænds ulovlige Fremfærd mod Almuen,
deres Rovgjerrighed og Haardhed; og de mange Domme, som
faldt over dem, de mange Recesser, hvori de blev tilholdte «ei at
tvinge Undersaatterne med utilbørlige Paalæg», viser, at disse
Besværinger ofte var vel grundede. Ludvig Munks Fremfærd
mod Bønderne i Guldalen (Norske Samlinger II Bind) er et
oprørende Eksempel paa, hvor tyrannisk og egenraadigt disse
Fremmede kunde handle. Men den Straf, der omsider overgik
ham, vidner ogsaa om, at Kongerne her kunde bruge en
Strenghed, som de ikke turde bruge mod de adelige Voldsmænd i
Danmark. Værst var det, at de sjelden besøgte Landet, og meget af,
hvad der skete, ei kom til deres Kundskab; heri saa Almuen
Grunden til sin Gjenvordighed, og under Christian den Fjerde, som
ofte reiste til Norge, selv sad i Herredagene og drog Omsorg for,
at Loven overholdtes, blev derfor Tilstanden bedre. Bigtignok
klagedes der fremdeles, og saalænge Forleningsvæsenet vedblev
maatte der vel ogsaa være rigelig Grund dertil. Men rigtignok
støder vi i Herredagsprotokoller og andre Dokumenter fra denne
Tid ligesaa hyppig paa Klager af et andet Slags, nemlig over
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
