Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
79
Det er derfor urigtigt at tænke sig dem som et undertrykt Folk,
der knurrende finder sig i et Aag, mod hvilket ingen Modstand
nytter. Holberg siger etsteds, hvor han omtaler Grundene til, at
Norge vedblev Foreningen med Danmark, medens Sverige brød
den: «Man vil sige, at de Norske var mere søvnagtige og efterladne
udi at iagttage deres Riges Høihed og Ære, hvilket ei heller kan
finde vort Bifald, efterdi man seer af den Norske Historie, at et
høit Hjerte og Ambition haver stedse været de Norskes
Hoved-characteer.» Denne Slutning er vistnok ikke ganske rigtig; thi
Nordmændene kjendte kun lidet til, hvad der angik Styrelsen, og
maa vel derfor kaldes «søvnagtige». Men, fordi deres Syn ikke
gik vidt, var deres Hjerte lige høit, og de savnede hverken Mod
eller Kraft til at værge sig.
De Svenskes Forsøg paa at vække Oprør i Landet er et godt
Vidnesbyrd om, at der ingen almindelig Uvilje herskede over
Foreningen med Danmark. Thi de var altid uheldige. Under
Syvaarskrigen indfandt sig hos Erik den Fjortende Bedrageren
Enno Brandrøk, som foregav at være af gammel norsk Æt og at
have Fuldmagt fra sine Landsmænd til at hylde Kong Erik og
løsrive Norge fra Forbindelsen med Danmark. Planen blev
derefter lagt at gjøre Indfald i Norge paa tre forskjellige Steder;
men, som bekjendt, mislykkedes dette Felttog aldeles, og om
Oprør meldes der intetsteds noget. Gustav Adolf udstedte i
Calmar-krigen et Brev «till Almogen uti Norrige», hvori det blandt andet
hedder: Wij weta, at I hafwe altijdt aff ålder haft god
correspon-dentz og sämia med Wåre Rijker, är ochså esomofftast afl"
Sweriges Konungar regerade och medh Sweriges Rijke forbundne,
effter som eder lagh, sedwånio och landzbruuk mehra hafwer afF
ålder kommit medt the Swenskes och Gjøters öfwereens än medt
the Danskes. Therföre wele wij eder härmed troligen förmanat
hafwa, at I betänckie edert eget uhrsprung, så och thet myckna
onda, som the Danske og theres Konungar eder tilfogat hafwa, i
thet de icke allenast nu først hafwe brackt eder så oskyldigt
uthi det blodzbadet och förderfwet, uthant först genom sveeck
och illistighet, sedan genom offentligt wåld brackt eder under
sigh, uthrotat alla the beste männ, besatt alle embeten med
ud-ländske, eder gjort til slaver og trälar. — Heller ikke under de
senere Krige manglede der paa Opfordringer af samme Slags, i
hvilke Sverige tiltalte Norge ligesom i «Qverelæ Svedicæ»:
Heu, ut, regali dejecta cacumine
Sordida Daniacæ serva vocaris Heræ.1
1 Ak, at du efter at have mistet din kongelige Høihed, skal hede din danske
Frues usle Tjenerinde.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
