Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
80
% Historiske og politiske Afhandlinger
Men alle disse Opfordringer synes intet at have frugtet. Der
klagedes vel idelig over Bøndernes Gjenstridighed, naar de blev
udskrevne. Midt under Felttoget hændte det stundom, at de
forlod deres Leire; og især faldt det haardt at bringe dem til at
overskride Grænsen. Men dette berettedes ogsaa om de Svenske.
Hvad Nordmændenes Opsætsighed angaar, da havde den mest
sin Grund deri, at de nødigt vilde staa under de fremmede
Befalingsmænd, at de helst forsvarede sine Bygder og helst styrede
sig selv eller fandt sig besværede ved det meget Krigsfolk, som
blev draget ind i Landet. Men de tænkte ingenlunde paa at «give
sig ind under noget fremmed Herredom og vare altid beredte at
opsætte Liv og Blod for deres Fædrenerige», hvilket de og beviste
ved mere end én Leilighed.
Det var især i Svvaarskrigen, at Almuen viste sig opsætsig.
Senere, da de Svenske var blevne forhadte ved deres Herjetog,
blev den mere villig. Hvor godt den værgede sine Bygder under
Calmarkrigen, er vel bekjendt, og efter Felttoget i 1645, da
Hannibal Sehested fandt Bønderne saa «ilde inclinerede», takkede
Kongen dog offentligen Folket «for dets Troskab og Dyd og dets allevegne
mod Fienden beviste Tapperhed, fra den høieste Officier til den
mindste af Bondestanden». I 1658 og 1659 gik det, som det
hedder i et Brev fra Statholder Gyldenløve: «Omendskjønt
Naboerne med største Gevalt og Krigsmagt have søgt det dennem
saa considerable værende og beleiligt liggende Rige sig at tildrage
og med sær List disse troe og lydhjertige Folk med mange Løvter
af store Friheder formedelst udspredte Patenter og Skrivter at
corrumpere, saa haver dog alt dette dennem mere til Modstand
animeret end til Vankelmodighed kunnet persvadere.» — Her
viser sig allerede en stor Betydning af Foreningen mellem Norge
og Danmark. Nu, da Sveriges Magt steg til en saa truende Høide,
var det godt, at disse to Lande holdt sammen. De norske
Tropper kunde stadig ligge Svenskerne i Ryggen, splittede deres Magt
og frelste saaledes Danmark fra Undergangen. Vistnok led Norge
meget ved disse Krige, som begyndtes uden Folkets Samtykke
og førte ødelæggende Herjetog, trykkende Skatter, Armod, Tab
af hele Provinser med sig. Men det er urigtigt, naar man har
sagt, at det var en fremmed Sag, for hvilken der blev kjæmpet.
Thi hele Nordens Fremtid afhang af, at der blev sat en Skranke
for den svenske Overmagt.
Iøvrigt var den Indflydelse, som begge Lande gjensidig øvede
paa hinanden, før Suverænitetens Indførelse neppe merkelig,
skjønt vistnok i Norge Embedsstanden talte flere Danske end
Norske. Der var ingen Stræben, hvori Folkene aandeligt kunde
samvirke, og Forbindelsen var løst knyttet, saalænge Kongen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
