Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
81
stod imellem, ligesom Rigsraadet tilforn. Efter
Enevoldsregjerin-gens Oprettelse blev meget anderledes. For Norge maatte denne
Hændelse bebude nve Farer, men i mange Henseender ogsaa en
bedre Tilstand.
II
Skjønt der ikke mødte nogen norske Deputerede paa Rigsdagen
i 1660, og skjønt Nordmændene kun flk at underskrive, hvad der
var bleven besluttet i Kjøbenhavn, vilde det dog være urigtigt,
om man heri saa nogen Tilsidesættelse eller Krænkelse af Norges
Ret. Det var Fredrik den Tredies saavel som hans Forgjængere
Christian den Fjerdes og Fredrik den Andens Politik at hævde
Norge som deres Arverige, og denne Politik havde Medhold hos
hele det norske Folk, ikke blot Almuen, der holdt fast ved sine
gamle Traditioner, men ogsaa den mere oplyste, der indsaa, at
Norges Selvstændighed beroede paa, at det erkjendtes som et
Arverige. Et Vidnesbyrd herom er blandt andet det af en ivrig norsk
Patriot forfattede Skrift, som overraktes Fredrik den Tredie ved
Hyldningen i 1656, og hvori der føres vidtløftigt Bevis for, at
Norge ikke ved Calmarunionen var bleven et Valgrige, som det
danske Aristokrati og dets Talsmand Arild Huitfeldt vilde paastaa,
men at det altid havde været og fremdeles var et ret Arverige.
Det var følgelig i Overensstemmelse baade med Kongens egen
tidligere Politik og med den Opfatning, som gjorde sig gjældende
hos det norske Folk, at Spørgsmaalet om Arveregjeringens
Indførelse betragtedes som noget, der alene vedkom Danmark, og at
Nordmændene kun gav sit Samtykke til den Forandring, som
havde fundet Sted, uden selv at tage nogen Del deri.
I det Rrev, som Kongen udstedte til de norske Stænder i
Anledning af, hvad der var foregaaet paa Rigsdagen i Kjøbenhavn,
hedder det blandt andet: «Eftersom Danmarks Riges Stænder ved
en frivillig og eendrægtig Samtykkelse have forandret dette vort
forrige Valgrige til at blive herefter et Arverige, saa have vi for
godt anseet denne til vort Huses, Rigers og Landes Velfærd sig
strækkende Forandring til Efterretning for alle vores kjære, troe
Undersaatter i vort Rige Norge at lade forkynde, ingenlunde
tvivlende om, at de jo alle, som i disse sidste Krigstider og saa
selsomme Fristelser, hvilke endog den Standhaftigste kunde friste,
med en udødelig Standhaftfghed havde ladet see, vores Regjering
for al fremmed at præferere, samme Forandring med Glæde og
Fornøjelse ville fornemme.» Der er heller ingen Grund til at
betvivle, at jo ogsaa dette blev Tilfælde, og at de norske Stænder
saavel Adel som Bønder og Borgere, gjerne gav sit Samtykke til
en Forandring, som alene syntes at vedkomme dem, forsaavidt
— Sars: Samlede Verker. III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
