Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
82
% Historiske og politiske Afhandlinger
som den styrkede Kongemagten, hvori de hidtil havde seet sin
bedste Støtte. Den saakaldte «norske» Adel stod vistnok ved
Slegtskab og Svogerskab i nær Forbindelse med de danske
Aristokrater; men den havde ingen Del i deres Magt. Trods sine
gjentagne Petitioner om en «christelig og billig Forordning, saa at
Danske og Norske Adelsmænd, der ere af nogen Merite, lige med
hinanden maatte forfremmes», og trods sine Forsikringer om
«dansk Patriotisme» var den altid bleven tilsidesat og udelukket
fra Rigsraadet og de høie Embeder. Den tabte saaledes intet ved
Enevoldsregjeringens Indførelse og havde følgelig ingen Grund
til at være misfornøiet. Om det øvrige Folk gjælder udentvivl
det samme i 1660 som i 1536 og ved saamange tidligere
Ledigheder, at det nemlig var uden Deltagelse for Rigets politiske
Skjæbne. De fleste fik neppe engang vide, hvad der var skeet,
og, selv om de flk det at vide, brød de sig neppe synderlig derom
og forstod vel endnu mindre Betydningen deraf. Imidlertid
fattes der dog ikke Træk, hvoraf man kan slutte, at denne Regel
har havt sine Undtagelser, og at den Ligegyldighed, hvormed
Nordmændene saa deres Land i et afhængigt Forhold til et
andet, ingenlunde deltes af alle. Absalon Pederssen, hvis
Kapitels-bog og hvis Norges Reskrivelse indeholder saa mange interessante
Bidrag til den foregaaende Periodes indre Historie, minder om,
hvad Norge engang havde været, og klager bittert over, at det nu
var bleven saa forringet, at det var kommen under et andet
Rige og ikke kunde have sine egne Konger. Men fornemmelig
maa her det ovennævte Skrift, der overraktes Fredrik den Tredie
ved Arvehyldningen i 1656, fremhæves. En sterk Uvilje mod den
danske Adel aabenbarer sig i dette Skrift; dens Fordringer paa at
øve Myndighed i Norge som en Danmark underlagt Provins, dens
Brud paa Traktaterne mellem begge Riger omtales i de djerveste
Udtryk. «De Norbagger,» hedder det, «have med Billighed havt
Aarsager nok til at afsondre sig fra Rigernes Union, som de
Danske saa ofte have brudt. Men jeg vil have de Danske erindret,
at de vare sig for saadan Dumdristighed, at de ikke prætendere
for haardt, at, hvo som bliver udvalgt til Konge i Danmark, han
skal tillige være det i Norge; thi det lader sig med bedre
Fundament disputere, at hvo som bliver udvalgt til Konge i Norge, han
skal tillige være Konge i Danmark.»1 Forfatteren er ikke
synderlig heldig i sine Forsøg paa at bevise denne Sætning; men han
lægger dog et temmelig nøie Kjendskab til sit Fædrelands Historie
for Dagen og fremfor alt en patriotisk Harme, som vidner om,
at der hist og her ulmede Gnister under den almindelige
Ligegyldighed og Uvidenhed om det politiske Afhængighedsforhold,
1 Se Budstikkens 6te Aargang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
