Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
83
hvori Norge var kommen. Udentvivl var han ikke den eneste,
som havde læst sig harmfuld i Arild Hvitfeldts Krønike, og
udentvivl var der flere, hvem idetmindste Rigets ydre Ære og
Selvstændighed laa paa Hjerte. For disse maatte nu
Statsforan-dringen i 1660 synes det glædeligste, som kunde hænde; thi, efterat
Rigsraadets Magt var ophævet og Styrelsen lagt i en Arvekonges
Hænder, stod begge Riger i retslig Henseende fuldkommen
sideordnede, og det vilde nu ganske vist have været uden alt
Fundament, om Danmark havde paastaaet nogen Overhøihed over
Norge. Videre gik neppe denne Tids Patrioter i sine Fordringer.
Foreningen selv var man vant til; de Ulykker, som var
uadskillelige fra den, kjendte man ikke noget til; — idetmindste er der intet
Vidnesbyrd derom, — og først i en senere Tid vaktes Tanken om
fuldkommen Selvstændighed. Suverænitetens Indførelse blev
derfor endnu længe efter prist som Norges Befrielse. Den ophævede
det ydmygende i Foreningens ydre Vilkaar, og var forresten ogsaa
i andre Henseender en til Landets Velfærd sig strækkende
Forandring, som det hedder i Fredrik den Tredies Brev. Det er
bekjendt, hvorledes den dansk-norske Ståt reiste sig efter 1660;
Næringsveiene blev ophjulpne, Administrationen og Retspleien
forbedredes, Statsindtægterne forøgedes til det mangedobbelte.
For en stor Del kom nu dette alene Danmark til Gode, da et
overhaandtagende Centralisationssystem trak alle Penge til
Hovedstaden. I andre Henseender derimod blev Suverænitetens
Indførelse endog til langt større Gavn for Norge end for det øvrige
Monarki.
I Danmark var de privilegerede Godseiere saa mægtige og deres
Antal saa stort, Bondestanden saa fortrykt, at der udfordredes en
Kraft og en Udholdenhed til at ophjælpe den, som de danske
Enevoldskonger ikke viste sig i Besiddelse af. Det var kun
Adelens politiske Magt, som blev tilintetgjort i 1660; dens
Privilegier derimod vedblev uforandrede, ja, Regjeringens
Pengeforlegenhed og Kongernes Forfængelighed bevirkede endog, at de
udvidedes, og at Bondetyranniet saaledes blev mere trykkende, end
det nogensinde tilforn havde været. En fuldstændig Udjævning
af al Standsforskjel laa ikke i hin Tidsalders Aand og vilde
desuden i et Land som Danmark, hvor Adelens sociale Magt var
grundet paa Samfundets hele indre Udvikling, ikke paa udvortes
Forrettigheder alene, have mødt næsten uoverstigelige Hindringer;
men det syntes dog at maatte være en for Enevoldskongerne
naturlig Politik at indskrænke Privilegievæsenet saameget
som muligt og at ophæve Bondestandens Ufrihed, uden hvilken
ingen kraftig Fremadskriden var mulig. Istedet derfor lod Fredrik
den Tredie sig nøie med sin let vundne Seir over Rigsraadet og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
