Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
84
% Historiske og politiske Afhandlinger
med de forøgede Indtægter, som denne indbragte ham. Hans
Eftermand søgte at give sit Hof en større Glans og at danne en
Modvegt mod det gamle Aristokratis Indflydelse ved at oprette
en høiere, fordetmeste af Tyskere bestaaende, Adel med Titel af
Grever og Baroner og med endnu større Privilegier, end den
gamle nogensinde havde havt. Greverne og Baronerne fik Kaldsret,
Birkeret, Hals- og Haandsret over sine Bønder, en udvidet
Jagtret, Tiendefrihed og Skattefrihed ikke blot for sine Hovedgaarde,
men ogsaa for en stor Del af det samme underliggende
Bondegods; deres Len fritoges aldeles for at staa under Amtmændene,
idet Rettens Pleie, Skatternes Oppebørsel, Udskrivningen til
Krigstjeneste m. m. besørgedes ved Grevernes og Baronernes egne
Tjenere, hvoraf Følgen var, at Bonden hverken turde klage over
sin Husbonde eller faa Ret over ham. Men fornemmelig bidrog
den kortsynede Finanspolitik, som Regjeringen under Christian
den Femte slog ind paa, til at forøge de privilegerede Godseieres
Antal og Magt. De af sine Herremænd ved overdrevne Afgifter
og vilkaarligt opskruet Hoveri udsugede Rønder formaaede neppe
at udrede Skatterne til Staten, som blev dem paalagte efter
Suverænitetens Indførelse, og for hvilke de hidtil for en stor Del
havde været fritagne. Regjeringen valgte paa Grund heraf den
Udvei at gjøre Sædegaardseierne ansvarlige for, hvad deres
Rønder havde at erlægge til Statskassen. Derved sikrede den
vistnok sine Indkomster, men formindskede dem tillige og blev i
sin fremtidige Politik bunden til Herremændenes Interesse, hvis
Privilegier den ikke blot maatte stadfæste, men ogsaa udvide ved
nye. En Følge heraf var det ogsaa, at Regjeringen, istedetfor at
indskrænke, saavidt muligt, det privilegerede Jordegods, hvad der
syntes at være det naturlige, tvertimod af al Magt befordrede
Oprettelsen af nye Sædegaarde, for saaledes at kunne
gjennemføre sit System med Hensyn til Skatternes Oppebørsel over det
hele Land og for at raade Rod paa Jordegodsets Synken i Pris
som Følge af de høie Skatter. Forordningen af 28. Jan. 1682 tillod
Borgerlige at kjøbe og besidde Sædegaarde, uden at disse
derfor tabte sin Skattefrihed eller øvrige Privilegier. Ved en anden
Forordning blev der bevilget Skattefrihed til enhver, som vilde
indestaa for Skatterne af 200 Tdr. Hartkorn af det Bondegods,
som han eiede. Dette havde til Følge, at der blev oprettet flere
hundrede nye Herregaarde, hvis Besiddere i Hensyn til den Magt,
som de havde over sine Bønder, ikke gav det gamle Aristokrati
noget efter. At Landets Velstand under saadanne Omstændigheder
ikke kunde gjøre store Fremskridt, er indlysende. Regjeringen
arbeidede vel paa at ophjælpe Næringsveiene og at forbedre
Administration og Retspleie; men de velgjørende Følger heraf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
