Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
85
strakte sig kun til en liden Del af Folket, da Bondestanden,
saalænge den var et værgeløst Bytte for de privilegerede Herremænds
Tyranni, maatte vedblive at staa paa et lavt Trin saavel i
aandelig som i materiel Henseende.
Langt heldigere var den Indflydelse, som Enevoldsmagtens
Indførelse fik paa Udviklingen af de norske
Samfundsforholde-Medens Adelskab og Standsforrettigheder udvidedes i Danmark
istedetfor at indskrænkes, blev Norge saagodtsom ganske befriet
derfor, og det i et forholdsvis kort Tidsrum. Men Privilegierne
var her saa lidet rodfæstede, Adelen saa lidet betydende, at den
samme Reform, som i Danmark vilde have været forbunden
med store Vanskeligheder og Farer, i Norge gik saa at sige af
sig selv.
Vi har allerede i det foregaaende omtalt, at Statsforandringen
i 1536 ikke fik saa dybt indgribende Følger med Hensyn til
Norges indre Tilstand, som den syntes at bebude. Der skete intet
Forsøg paa at undergrave Folkefriheden ved at omstyrte de
Institutioner, paa hvilke denne hvilede; den nationale Lovgivning blev
tvertimod opretholdt i alle væsentlige Punkter og udgjorde, i
Forbindelse med Landets naturlige Beskaffenhed, Folkets skarpt
udprægede Uafhængighedsaand samt endelig det spændte Forhold
imellem Konge og Rigsraad, et Værn om den oprindelige
Samfundsorden, som ikke lod sig gjennembryde, og som hindrede
det danske Aristokrati fra at udbrede sig og befæste sin Magt.
Samtidigt med Reformationen, — kort før og kort efter samme,
— kom vistnok en hel Del danske x\delsmænd ind i Landet, som
nedsatte sig her og erhvervede Jordegods; men disse
Indvandringer ophørte snart, og man kjender kun et Par, som er foregaaede
efter Begyndelsen af det 17de Aarhundrede. Tilvæksten af
fremmede Adelsfamilier, som for det hele Tidsrum fra Reformationen
og indtil Suverænitetens Indførelse neppe kan anslaaes til mere
end nogle og tredive, opveiedes desuden derved, at en stor Del
af de indfødte Slegter paa samme Tid døde ud eller sank ned
mellem Bønderne. Norges Adel vedblev derfor i denne saavel
som i den foregaaende Periode at være Danmark langt underlegen
i Antal1 og havde ved Suverænitetens Indførelse neppe en
Tiendepart saamange Medlemmer. Heller ikke synes dens Jordegods at
være bleven synderlig forøget i det nævnte Tidsrum; snarere er
der Grund til at antage, at en Formindskelse har fundet Sted.
Man finder nemlig vistnok, at flere danske Adelsmænd, som fik
Len og Embeder i Norge eller nedsatte sig her, kom i Besiddelse
af udstrakte Eiendomme; men det meste heraf erhvervedes ved
1 Kort før Suverænitetens Indførelse havde den norske Adel omtr. 6 0
Medlemmer, den danske derimod 6 0 0.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
