Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
87
Forstand «Hals og Haand» over sine Bønder. Han kunde
mishandle, udsuge, straffe dem efter eget Tykke; hans Rettigheder
var saagodtsom ubegrænsede, hans Undergivne et værgeløst
Bytte for hans Tyranni, og, hvor Vornedskabet fandt Sted, endog
en Eiendom, der kunde sælges og kjøbes som andre Varer. Denne
Magt var grundet paa de i Danmark fra Oldtiden af bestaaende
feudale Institutioner, hvoraf der i Norge aldrig har været Spor;
Adelsvælden, Stavnsbaandet og Vornedskabet ligesaa dybt rodfæstede
i Danmarks Historie og Samfundsudvikling, som Bondestandens
Frihed og Ligheden for Loven var det i Norges. Adelen i det
sidstnævnte Land kunde saaledes ikke ved noget Privilegium
opnaa en lignende vilkaarlig Myndighed over sine Leilændinger,
som dens Standsfeller i Danmark var i Besiddelse af, saalænge
Samfundet bevarede sit oprindelige demokratiske Grundlag, og
saalænge den nationale Lovgivning, der værnede om enhver
Samfundsklasses Rettighet og borgerlige Frihed, ikke blev omstyrtet. Men
noget Forsøg herpaa skete der, som sagt, aldrig. Odelsretten,
hvorved det Bondestanden tilhørende Jordegods bevaredes fra
at gaa over i adelige Jorddrotters Eie, forblev urokket, og
Odels-bønderne eiede i 1660 en langt større Del af Landet end baade
Kirke, Krone og Adel og ikke langt fra saameget som disse tre
tilsammen. De Bestemmelser, hvorved Lovgivningen havde
værnet om Leilændingens Bettigheder og beskyttet ham mod
vilkaarlig Behandling, blev ikke forandrede til Fordel for de adelige
Jorddrotter. Regjeringen gjorde sig tvertimod, — hvad der i det
følgende nærmere skal paavises, — fortjent af at skjærpe og
udvide dem; den søgte at afhjælpe de Misbrug, hvortil
Bygselkontrakter-nes Ufuldkommenhed gav Adgang, og modarbeidede derved Adelens
Magt, som den ved sine Privilegier paa samme Tid søgte at befordre.
Ingen af de Aarsager, som bevirkede, at Enevoldsregjeringen i
Danmark brugte sin Magt til at forværre istedetfor at afhjælpe
Samfundets Brøst, gjaldt saaledes Norge. Den saakaldte høiere
Adel maatte, hvad enten den oprindelig bestemtes til at danne
en Modvegt mod det gamle Aristokrati eller kun til en Pryd for
Kongens Omgivelser, væsentlig blive knyttet til det Bige, hvor
Hoffet havde sit stadige Opholdssted. Grevskaber og Baronier lod
sig desuden vanskelig oprette i et Land som Norge, hvor
Jordeiendommene allerede dengang var saameget udstykkede. Deres
Antal her oversteg derfor aldrig tre, medens der i Danmark blev
oprettet nogle og tredive. Regjeringens Politik: at støtte sig til
Herremændene og udvide deres Privilegier, at befordre Oprettelsen af nye
Sædegaarde for derved at sikre sig en ordentlig Oppebørsel af sine
Indkomster, fremkaldtes ved den store Armod og Afhængighed,
hvori Danmarks Bondestand var nedsunken. Men denne «Bente-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
