Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
88
% Historiske og politiske Afhandlinger
kammerklogskab», som Riegels kalder den, var baade unødig og
uanvendelig i Norge, hvor den største Del af Landet eiedes af
fuldkommen uafhængige og i Regelen udentvivl ogsaa ganske
vel-staaende Bønder, hvor Leilændingerne ikke var udsugede ved
vilkaarligt opskruet Hoveri eller andre Afgifter, og hvor det
paa Grund af Odelsretten og Landets naturlige Beskaffenhed var
meget vanskeligt at samle større Jordegodser. Man finder ogsaa,
at Regjeringen her fulgte en ganske anden Fremgangsmaade, —
den nemlig, som rent finansielle Hensyn maatte gjøre til den
naturlige: at formindske det privilegerede Jordegods saameget
som muligt og derved forøge de Kongen tilkommende Skatter.
Forordningen af 25. December 1682 indskjærpede, i Modsætning
til, hvad der fandt Sted i Danmark, at en adelig Sædegaard, for
at nyde Skattefrihed, maatte have været det fra 1639 eller derover,
og at den tabte samme ved at gaa over i en Borgerligs Hænder
enten som Pant eller Eiendom. Paa Grund heraf formindskedes
de privilegerede Herregaardes Antal mere og mere, og, medens
man kan regne, at der før Suverænitetens Indførelse fandtes
henimod 100 saadanne, var der imod Slutningen af forrige
Aarhundrede neppe mere end nogle og tyve igjen, hvoraf kun Halvparten
eiedes af Adelige, Resten af særskilt privilegerede Personer. Den
udvidede Skattefrihed, som i 1646 var tilstaaet Adelen og de lige
med samme Privilegerede i Norge, ophævedes ved Forord. 30
Decbr. 1679, og kom for Sædegaardenes Vedkommende kun til at
gjælde visse ældre Skatters Beløb. Ogsaa de øvrige
Forrettigheder indskrænkedes eller tabte sig i Tidens Løb, og navnlig
Hals-og Haandsretten blev, da den ikke, som i Danmark, var forbunden
med Birkeret, efterhaanden, ved Retspleiens Forbedring og
Afskaffelsen af adskillige Bøder, en Byrde, som man søgte at
unddrage sig, saa at Regjeringen endog ved en Forordning (af 6
Decbr. 1743) under Straf maatte indskjærpe Vedkommende deres
Pligt i saa Henseende. De Spirer til en privilegeret Adelsstand,
som havde indsneget sig i det 16de og Begyndelsen af det 17de
Aarhundrede, blev saaledes efter Enevoldsmagtens Indførelse ganske
tilintetgjorte eller faldt bort af sig selv, fordi de var uden Rod og uden
Sammenhæng med den øvrige Samfundsorden. Nogen synderlig
Udvikling opnaaede de aldrig og kunde vel heller ikke have
opnaaet den i et Land af Norges Beskaffenhed; men herifra maa
dog en stor Del af det Søndenfjeldske, den rigeste Del af Landet,
undtages, og i ethvert Fald var det et Fremskridt, at en for
Nationens hele Udvikling fremmed Institution, der var opstaaet
under Indflydelse af et andet Lands Aristokrati, forsvandt, og at
fuldkommen borgerlig Lighed blev det Grundlag, hvorpaa Folkets
senere Udvikling kunde bygges.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
