Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
89
De skadelige Virkninger af det danske Aristokratis Seir i 1536
bestod imidlertid, som tilforn antydet, mindre deri, at det
udbredte sig i Landet og erhvervede sig Eiendomme og Privilegier,
end deri, at det gjennem Lensvæsenet fik den hele Administration
og alle store Embeder i sin Haand. Hvorvel Skildringerne af de
danske Lensherrers Tyranni er betydeligt overdrevne, og
hvorvel Almuen ikke manglede Kraft til selv at værge sine Rettigheder
mod dem, er det dog udenfor al Tvivl, at deres Bestyrelse ofte
var baade vilkaarlig og slet. De styrede saagodtsom uafhængigt,
hver i sit Len, med sine Tjenere eller private Fuldmægtige som
Fogder, og var i Besiddelse af baade den civile og den militære
Myndighed. Alle Klager over deres Embedsførelse skulde
indkomme for Herredagene; men disse samledes uregelmæssigt og
ined lange Mellemrum, og imidlertid kunde meget ustraffet ske
imod Lov og Ret. Statsforandringen i 1660 blev saaledes ogsaa i
Hensyn til den offentlige Forvaltning et Fremskridt for Norge,
da den befriede Landet for disse Smaaherrer, som ikke altid
kunde aflægge sine fra Danmark medbragte tyranniske Sedvaner,
og hvem den uafhængige Stilling som Medlemmer af en mægtig
Stand gjorde lidet skikkede til at være Statens Tjenere. — Som
bekjendt, blev nemlig Arveregjeringens Indførelse efterfulgt af en
gjennemgribende Omdannelse af det hele Statsmaskineri; Lenene
inddroges, Rigsraadet opløstes, og ved den saakaldte
Provisional-ordonans af 4 November 1660 blev et nyt System for
Administrationen og Rigets Styrelse grundlagt, som, hvor mangelfuldt det
end var, dog havde store Fortrin fremfor det ældre, og som
navnlig med Hensyn til Norge fik en i visse Retninger gavnlig
Indflydelse, der ikke altid er bleven tilbørlig vurderet. Det var
bygget paa en fuldkommen uindskrænket Kongemagt; men desuagtet
blev Regjeringen ingenlunde ført i en despotisk eller vilkaarlig
Aand. Under Fredrik den Tredies svage og uduelige Eftermænd
var Kongemagten lidet fremtrædende, hvorimod de saakaldte
Re-gjeringskollegier, der oprettedes umiddelbart efter Suverænitetens
Indførelse, blev det bestemmende Led i Statsstyreisen og gav
denne sin Karakter. Allerede Provisional-Ordonansen
forudsætter, at Kongen ikke maatte afgjøre noget Regjeringsanliggende
paa egen Haand, men efter Overlæg med sit Konseil og med
Kollegierne, under hvilke de forskjellige Dele af Administrationen
var henlagt, og dette var en Regel, fra hvilken man i den følgende
Tid sjelden tillod sig at afvige. Alene Griffenfeldt og Struensee,
som dog begge blev styrtede efter et kortvarigt Ministerium,
regjerede ganske absolut i Kongens Navn, idet de indskrænkede
Kollegialvælden og ophævede Geheimekonseillet eller udelukkede
det fra Deltagelse i Statsstyreisen. Forøvrigt blev det ved Pro-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
