Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
90
% Historiske og politiske Afhandlinger
visionalordonansen givne Grundlag fastholdt og videre udviklet,
saa at Kollegierne i alt, hvad der angik den indre Styr^se, var
de egentlig raadende, medens Kongen som oftest indskrænkede
sin Virksomhed til at underskrive, hvad der blev ham forelagt af
disse og af Geheimekonseillet. Et saadant System var udentvivl
i mange Henseender fordærveligt. Bureaukratisk Smaalighed og
Formalisme blev derved Styrelsens mest fremtrædende
Egenskaber, medens det indviklede kollegiale Maskineri, hvorved enhver,
selv den ubetydeligste Sag blev udhalet i det uendelige, da den
skulde gjennemgaa saamange Instanser, lammede al Kraft og al
Virksomhed. Men det havde ogsaa sine gode Sider. Hvis
Bureaukratiet udmerker sig ved Smaalighed, udmerker det sig ikke
mindre ved streng Retsfølelse, og gjennem Kollegierne var det en
Skranke mod Vilkaarlighed og mod lovløst Despoti, som under
en udelukkende personlig eller Kabinetsregjering let kunde have
faaet Indpas. Skjønt Kongen ifølge den nye Konstitution alene
stod under Guds Lov og kunde sætte sig udover den
menneskelige, naar det saa behagede ham, blev denne Magt dog paa en
vis Maade stiltiende nedlagt, og i Modsætning hertil gjordes det
gjældende, at Lov og Ret maatte respekteres af Kongen saavelsom
af alle andre, og at intet af, hvad der efter sin Natur henhørte
under Domstolenes Paakjendelse, maatte afgjøres ved kongelig
Resolution. Man finder kun yderst faa Eksempler paa, at
Ene-voldsregjeringen har overskredet denne Grænse eller gjort sig skyldig
i noget virkelig despotisk Misbrug af Magten, hvorved
Undersaat-ternes personlige Rettigheder blev krænkede. I én Henseende
idetmindste fortjener den saaledes det store Ord for Landsfaderlighed,
som den engang havde. Dens Bestræbelser for at ophjælpe Handel
og Industri var som oftest forfeilede, dens udvortes Politik og
dens Finansforvaltning ulykkelig, dens Skattevæsen ødelæggende
og udsugende; men med Hensyn til Retspleien gjorde den et
gavnligt Brug af sin Myndighed og sørgede — saavidt det lod sig
gjøre, efterat den havde bundet sine Hænder ligeoverfor de
privilegerede Sædegaardseiere i Danmark — med Omhu for Lovenes
Overholdelse. Allerede Fredrik den Tredie, som erklærede, at
«ved Regjeringsforandringen intet høiere eller større burde i Agt
at haves end hvorledes Justitien kunde, som det sig bør, udi
vores Lande og Riger beskikkes», viste megen Virksomhed i
denne Retning, og under hans Eftermand byggedes der videre
paa den saaledes lagte Grundvold. Ved en Række af
Foranstaltninger blev Retspleien, som før Suverænitetens Indførelse
udentvivl var meget ufuldkommen, efterhaanden sat paa en god Fod,
og Lovgivningen udviklet til en for sin Tid temmelig høi Grad af
Fuldkommenhed. Blandt disse maa den af Fredrik den Tredie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
