Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814 91
begyndte og under Christian den Femte fuldførte almindelige
Lovrevision først og fremst nævnes. Norge fik sin nye Lov i
Aaret 1687. Den var udarbeidet i Overensstemmelse med den
danske, og de hertil beskikkede Kommissærer skulde fremfor alt
flittigen efterse, «at en Uniformitet, saavidt mueligt, kunde
observeres mellem begge Rigers Love; thi, hedder det, da Norge
og Danmark havde een Konge og een Religion, maatte de ogsaa
have een Lov». I national Henseende kom Norge saaledes til at lide
et nyt Tab; men herved maa det erindres, at danske Retssedvaner
allerede længe tilforn havde faaet Gyldighed ved Skik og Brug,
og i det væsentligste Punkt, nemlig i alt, hvad der angik
Landbovæsenet, blev den nationale Lovgivning nu som tilforn opretholdt.
Odelsretten rørtes der ikke ved, og de øvrige Bestemmelser, som
enten fastholdt Jordeiendommen hos Bønderne eller beskyttede
dem, der ikke var Selveiere, mod Jorddrottens Vilkaarlighed,
antoges i Christian den Femtes Lovbog uforandrede eller med uvæ
sentlige Tillæg og Forbedringer. Den gamle norske Lov maatte
desuden, efter at have bestaaet i over firehundrede Aar, være
forældet og i mange Henseender utilstrækkelig. Tilforn klagedes
der over, at den ikke blev forstaaet, da den var skrevet i det
gamle Sprog, som mange af Landets Dommere ikke kjendte.
Senere blev den oversat, men Oversættelsen var maadelig og
tildels misforstaaet,1 hvortil kom, at fremmede Retssedvaner havde
indsneget sig ved Siden af de oprindelige. En Lovrevision var
saaledes nødvendig, og maatte, i Forbindelse med den forbedrede
Indretning af Embedsverket og Oprettelsen af en ordentlig høiere
Domstol istedetfor Herredagene, bidrage meget til at fremkalde
en bedre Retstilstand og til at betrygge Folket mod de
mangehaande Lovovertrædelser, hvori slette Embedsmænd under
Lens-perioden havde gjort sig skyldig.
Det var imidlertid langtfra, at disse ganske ophørte. Den
ypperlige Retsforfatning, grundet paa gode Love og haandhævet
ved en dygtig og hæderlig Embedsstand, som efterlodes Norge i
Arv fra dets Forening med Danmark, skyldes for en væsentlig
Del det sidste Afsnit af denne Periode. Derimod var endnu i
lang Tid efter Suverænitetens Indførelse, og efterat den nve Lov
var kommen istand, Embedsstandens Forhold meget langt fra at
være upaaklageligt, medens Retspleien vedblev at lide af store
Mangler, ikke blot i Danmark, hvor Sædegaardseiernes Privilegier
hindrede Regjeringen fra at føre det nødvendige Tilsyn, men
ogsaa i Norge. Fra alle Kanter af Landet indløb der Klagemaal
af Bønderne over alskens ulovligt Paalæg og anden Uret, som
blev dem tilføiet af deres Embedsmænd, ja, Klagerne var endog
1 Se Fortalen til Hallagers og Brandts Udgave af Christian IVs Norske Lov.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
