Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
99
han tillige faaet Evne til at raade Bod derpaa. Som oftest blev
deres Fortrøstning om at udrette noget paa denne Maade heller
ikke skuffet. Det hændte sjeldent, at de blev bortviste med sine
Klagemaal, naar de kom for at tale med «han Faer», som de
pleiede at udtrykke sig, eller at de ikke opnaaede, hvad de med
nogen Rimelighed kunde gjøre Fordring paa. Snarere er der vel
Grund til at sige, at Regjeringen viste altfor megen Svaghed ved
slige Ledigheder, og at den — som en med de norske Bønders
selvraadige Natur og den Beskyttelse, de oftest fandt hos de
Styrende, misfornøiet dansk Embedsmand udtrykker sig, — lod
sig aftvinge Naadesbevisninger, Belønninger og Kommissioner
paa en Maade, som maatte bringe Bonden til at tvivle om, at
Naaden her var ledsaget af Magten.1 Det var imidlertid langtfra,
at der blev givet Bønderne nogen udtrykkelig Tilladelse til at
indfinde sig hos Kongen med sine Klagemaal; tvertimod søgte
man ved gjentagne Forbud og Trudsler om Straf at sætte en
Grænse for disse mangengang ikke lidet besværlige Besøg.
Forordningen af 5 Februar 1685 om ulovlige Paalægs Afskaffelse
indeholder saaledes blandt andet en Bestemmelse, ifølge hvilken
det alvorlig forbydes Almuen at sende Deputerede med
Suppli-kationer til Kjøbenhavn; Reskript af 17 Juli 1744 til Amtmændene
i Norge indskjærper, «at ingen herefter maa understaae sig at
rejse herned for at sollicitere, med mindre de have Amtmandens
Attest og Paaskrift paa deres Ansøgning, og, dersom nogen
alligevel skulde handle derimod, da skal han indsættes paa
Citadellet Fredrikshavn, saasom Kongen med Mishag maa fornemme,
hvorledes Almuen paa adskillige Steder i Norge, naar de have et
eller andet Anliggende for Kongen at andrage, ikke med Posten
remsende deres Ansøgninger, som uden ringeste Bekostning kunde
skee, men at de nedsende En og anden af Almuen, hvorved
Kongen ofte bliver incommoderet med ublue Supplicanter» — og
disse Bestemmelser fornyedes siden gjentagne Gange, saaledes
under 3 April 1771 og 30 September 1785. Det forblev imidlertid
ved Trudslerne, og der er intet Eksempel paa, at de nogensinde
blev bragte i Anvendelse. Man forudsaa, at en saadan Behandling
af Almuens Gesandter vilde fremkalde megen Forbitrelse og
svække den Tillid til Kongen, som man af gode Grunde satte
saa megen Pris paa, og derfor skyndte Regjeringen sig ogsaa, da
det under Urolighederne i 1786 rygtedes, at Lofthuus tilligemed
nogle andre Bønder var blevne arresterede i Kjøbenhavn,
hvorhen de var reiste som Deputerede fra Nedenes og Raabygdelagets
Almue, at gjendrive dette Rygte, uagtet den, ifald det virkelig var
skeet, kun havde handlet i Overensstemmelse med sine egne For-
1 Se Wergeland om Christian Loftshuus Samll. Skr. VIII. 247.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
