Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
% Historiske og politiske Afhandlinger
ordninger. Hertil kom, at de norske Bønder, i Modsætning til
deres foragtede og mishandlede danske Standsbrødre, stod i megen
Anseelse og paa en Maade endog var populære i Hovedstaden.
Deres Troskab mod Kongen, deres Fædrelandskjærlighed og deres
ved saamange Ledigheder udviste Heltemod var i alles Munde.
Man var derfor tilbøielig til at vise saamegen Overbærenhed mod
dem som muligt, og undsaa sig ved at behandle dem som
Forbrydere, selv om man af andre Grunde havde fundet det
raade-ligt, naar de kom for at tale med deres Konge, hvis bedste og
troeste Forsvarere de medrette ansaa sig for at være. Istedetfor
at indsætte dem paa Citadellet, som Forordningerne truede med,
søgte Regjeringen at skaffe sig «de ublue Supplicanter» fra Halsen
ved at afhjælpe deres Klagemaal eller idetmindste lade dem
strengt undersøge, men gav derved ogsaa Anledning til, at de
indfandt sig desto oftere. Skjønt Bønderne ved at gaa den
lovbefalede Vei undgik al Bekostning, medens de maatte skyde Penge
sammen for at sende sine Deputerede den lange Vei til
Kjøbenhavn, synes det dog, som at de oftere valgte det sidste, idetmindste
naar Klagen angik noget, som var dem meget magtpaaliggende,
fordi de derved havde en større Sikkerhed for at opnaa, hvad
de ønskede. Et skriftligt Andragende blev ofte henlagt eller
forglemt, om ikke fordi Regjeringen manglede Vilje til at straffe
sine Embedsmænd, naar de havde gjort sig skyldig i nogen
Forseelse, saa dog paa Grund af den langsomme og besværlige
Forretningsgang i Kancelliets Kontorer. Naar derimod Klagen
ledsagedes af paatrængende Supplikanter, som man ikke turde
bortvise, var den ikke lettelig udsat for en saadan Skjæbne, og
saaledes blev den uhindrede Adgang, som Bønderne havde til
Kongens Throne, af ikke liden Betydning som et Middel til at
skjærpe den offentlige Kontrol og til at raade Bod paa de Ulemper,
der var en Følge af, at Regjeringen havde sit Sæde i et fremmed
Land.
At de i Norge ansatte Embedsmænd kun var lidet tilfredse
med, at der tilstodes den norske Almue en saadan Frihed, er
ganske naturligt. For dem var det en stadig Trudsel og et Baand
paa deres Embedsførelse, der neppe kunde være dem synderlig
behageligt, da de vidste, at det mindste Klagemaal over dem vilde
blive strengt undersøgt, naar det understøttedes af en Deputation
fra Almuen, ligesom ogsaa denne viste sig desto mindre
medgjørlig, jo mere den merkede, at den kunde gjøre Begning paa
Beskyttelse ovenfra. Man ser dem ogsaa stadig, ligesom
Lensherrerne tilforn, lamentere over, at Almuen manglede «den saa
højst nødvendige Subordination», hvortil Grunden fornemmelig
søges deri, at den fik formeget Medhold i sine Klagemaal. Lige-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
