Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Norge under Foreningen med Danmark 1637—1814
105
kaarligt Regimente, og Nationen i halvandet hundrede Aar havde
fundet sig deri, som man nuomstunder af og til har seet det
paastaaes af dem, der kalder sig vore Befriere, skulde det
vistnok have efterladt varigere, i dens senere Historie kjendelige
Virkninger. Istedet derfor ser vi den straks vise sig sin politiske
Selvstændighed værdig ved de Egenskaber, der pryder et frit
Folk: Fasthed forbunden med Maadehold, Kjærlighed til Friheden
forbunden med streng Lovlydighed, — Egenskaber, der ikke
pleier at trives under et «Jernseepter», men som maatte vinde
Styrke ved den milde Udøvelse af Magten og den Omhu for
Lovgivning og Retspleie, der udgjør Enevoldsregjeringens bedste Ros.
Man vil maaske sige, at de var en Arv fra Oldtiden, fra den lyse
Periode i vor Historie, som gik forud for Calmarunionen, da
Norge, i Modsætning til Nabostaterne, var i Besiddelse af en
kraftig folkelig Begjering og en for sin Tid mageløs Lovgivning,
og for en Del har ganske vist ogsaa dette været Tilfælde. Men
Calmarunionens og Reformationstidens Omvæltninger ligger
imellem; et Tidsrum af tre Aarhundreder, da Styrelsen var uden al
Kraft og Retspleien i den maadeligste Forfatning, gik forud for
Suverænitetens Indførelse og maatte have udøvet en dybt
indgribende Virkning paa Folket og Samfundets indre Tilstand. —
Ikke blot den gamle Lov, men ogsaa, og i endnu høiere Grad, de
indtil Suverænitetens Indførelse bestaaende Retsinstitutioner, var
efterhaanden blevne forældede og uskikkede til at opfylde sin
Bestemmelse. Et Slags Jury, Lagrettesmændene, dømte i første
Instans, men at denne Institution, trods sin folkelige Karakter og
Oprindelse, frembød saare liden Garanti for en ordentlig
Bets-pleie, og at den gav Anledning til langt hyppigere og langt værre
Misbrug, end der kunde linde Sted, da faste Dommere blev
ansatte ved Underretterne, er udenfor al Tvivl. Det stadfæstedes
saavel ved de mange Eksempler paa uretfærdige Domme, som
blev fældede af uvidende Lagrettesmænd, og hvorved mange,
endog uden Bevis og mod Lovens udtrykkelige Ord, blev dømte
fra Livet,1 som ved de gjentagne Forordninger, der udstedtes
for at raade Bod paa de ved Lagretten stedfindende Misbrug, og
hvori det blandt andet hedder, at der til Lagrettesmænd ofte ud-
1 Se Samlinger til det Norske Folks Historie /. 2 AG og Norske Samlinger II. 31 ff.
Den paa sidste Sted anførte Dom, hvorved 5 Bønder af Guldalen blev dømte fra
Livet og virkelig henrettede, fordi de paa Almuens Vegne var reiste til
Kjøbenhavn for at klage over den berygtede Ludvig Munk, dennegang Lensherre i
Throndhjem, er navnlig et skrækkeligt Eksempel herpaa. Det var Lagrettesmænd,
valgte blandt Almuen, som afsagde denne Dom, og hvis Ukyndighed i Loven
blev et Hedskab for Ludvig Munks Tyranni. Men saaledes gik det vel ofte, og i
liere kgl. Forordninger fra denne Tid antydes det ogsaa, at Lensherrerne og
Fogderne benyttede sig af de uvidende Lagrettesmænd til at sætte sin Vilje
igjennem med Lov og Het. Se t. Fks. Recessen af 1579 hos Paus III, 350 ff.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
