Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
% Historiske og politiske Afhandlinger
valgtes «ganske ubekvemme» Mennesker samt derhos flere end
nødvendigt i hvert Thinglag, «hvilket mere sigtede til privat
Fordeel end Rettens Bestyrkelse», at de «beseglede letfærdigen»,
d. e. uden at vide, hvad de satte sit Segl under, at de af
«Simpelhed» (Enfoldighed) leverede sine Signeter fra sig, og at andre
benyttede sig heraf til at «besegle Løgn», at de ofte i smaa og
ringe Sager brugte et halvt Aars Tid og mere for at blive færdige,
«saa fattige Folk foraarsages at vandre mange Mile frem og
tilbage og dog ingen ordentlig Besked bekomme», at de forfattede
sine Domme paa en saa uordentlig Maade, at Sagen, hvor simpel
og klar den var i sig selv, blev «forblindet og forvildet og syntes
ganske mørk, naar den kom ind for Lagmanden o. s. v., for hvilket
alt der maatte trues med Bøder og Straffe,1 — udentvivl til liden
Nytte, da det saa ofte blev gjentaget. Derimod synes en anden,
ikke mindre fordærvelig Skik at være bleven befordret derved,
nemlig at Lagrettesmændene i Følelsen af sin Ukyndighed,
«fortrykkede sig» og ikke vilde dømme i mange af de Sager, som
blev indstævnede for dem, men henskjød dem til Lagmanden,
fra hvem de da atter maatte gaa tilbage, eller af hvem de blev
indsatte for Herredagene, hvor dog, efter hvad der tilforn er
bleven bemerket, rimeligvis kun lidet blev gjenoprettet af, hvad
der saaledes var bleven forsømt. En væsentlig Forbedring heri
indtraadte først og kunde, uagtet de ældre Kongers og navnlig
Christian den Fjerdes Bestræbelser, først indtræde efter
Suverænitetens Indførelse, da ordentlige Domstole, Overhofretten i Norge
og Høiesteret i Danmark, blev oprettede og faste Dommere
ansattes ved Underretterne;2 men indtil dette Tidspunkt var
Retspleien, som man af det anførte kan se, — skjønt ulige bedre
end i Danmark, hvor Adelen traadte Lov og Ret under Fødder,
— i en saa maadelig Forfatning og Vanskeligheden ved at komme
til sin Ret ad Lovens Vei saa stor, navnlig for Bonden og den
menige Mand, at de Misbrug, hvorover der i den følgende Tid
blev ført Klage, i Sammenligning dermed maa synes ganske
forsvindende. Kommer nu hertil, at Landet i halvandet hundrede
Aar var saagodtsom uden Regjering, og at der indtil
Suverænitetens Indførelse ogsaa i administrativ Henseende manglede et
ordentligt Embedsverk, er det intet Under, at Agtelsen for Lov
og Øvrighed var nedbrudt, og at Samfundet, berøvet de Baand,
der skulde holde det sammen, befandt sig i et Slags Opløsnings-
1 N. Tegn., Juli 1568; Paus III. 250 ff. M5, 420 ff, 757-58.
2 Nemlig de saakaldte Sorenskrivere. Som bekjendt, blev disse allerede
forordnede ved en Bestemmelse af 31 Juni 1501, men i Begyndelsen kun som et
Slags Baadgivere for Lagrettesmændene, og det var først ved Christian den 5tes
Lov, at de kom i ene Besiddelse af den dømmende Myndighed ved Underretten.
Samll. t. d. N. F. Hist. I. 252.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
