Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814 109
tilstand. Lensherrerne og deres Underordnede skulde ved sin
egennyttige, lovløse Fremfærd neppe bidrage til at styrke den
offentlige Myndigheds Anseelse, og da det ligesaalidt kunde lykkes
dem at giøre sig frygtede af stolte, stridbare Bønder, der ikke
havde ladet sig afvæbne som den danske Almue, men førte Bøssen
og Øksen og var rede til at bruge begge Dele, naar de syntes at
være fornærmede, maatte Følgen være, at Selvtægt og
Voldsomheder fra begge Sider hørte til Dagens Orden. Der mangler heller
ikke Vidnesbyrd, som stadfæster Peder Claussøns tidligere anførte
haarde Dom over sine Landsmænd, uagtet denne af senere
Forfattere (t. Eks. Arnt Berntsen) er bleven tilbagevist som en
ugrundet Beskyldning. Det har allerede været omtalt, at Bønderne
ofte viste sig egenraadige og opsætsige mod Øvrigheden, selv
naar denne ikke gik udenfor sin lovlige Bet, og at saaledes Arnt
Berntsens Tale om deres store Hørsomhed og Respekt, «saa
Erfaringen lærer, at aldrig, saalænge Norges Rige haver med
Danmark ligesom været annexeret under een kongelig Regjering, de
nogen Tid Affald, Mytterie eller Oprør have tenteret mod Hs. kgl.
Majestæt eller nogen hans Lehnsherre, Foged eller anden Betjent»
— ingenlunde er ganske overensstemmende med Sandheden. I
de afsondrede Bygdelag vidste Almuen neppe af Embedsmænd
eller Øvrighed at sige, og var kommen i Vane med ganske at
raade sig selv, hvilket navnlig viste sig i Krigstider, da den enten
vægrede sig ved at efterkomme Regjeringens Opbud eller drog i
Leir paa de Steder, hvor den selv fandt for godt, uden at agte
paa sine Befalingsmænd. Domstolene nød, som rimeligt, kun
liden Anseelse, og det var ikke sjeldent, at man Aar efter Aar
sad en Dom overhørig eller modsatte sig dens Udførelse med
Magt; endog Thingfreden blev ikke agtet, som man kan se af
kongelige Forordninger, hvori der maatte trues med Odelsgodses
Forbrydelse, Fængsel og Jern for dem, som paa Thinget
overfaldt Kongens Fogder, Lagmænd eller Lagrettesmænd med Hug
og Slag, Bøder for dem, som gjorde Tumult paa Thinget, saa
at Retten derover maatte brydes.1 — Man vil heraf indse, hvor
store Fremskridt der skyldes Enevoldsregjeringen. Kraftløs i
andre Retninger viste den sig virksom i at opretholde og styrke
Lov og Ret, og udøvede derved en gavnlig Indflydelse paa Folket,
hos hvem Oldtidens djærve Frihedsaand forbandt sig med
Lovlydighed og Agtelse for den offentlige Myndighed. Vistnok
forefaldt der endnu i Slutningen af det forrige Aarhundrede oprørske
Bevægelser, og det, som vi har seet, af en temmelig alvorlig
Karakter; men selv fra disse kan der hentes Vidnesbyrd om,
hvor meget Samfundsordenen og den almindelige Betssikkerhed
1 Norske Tegneiser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
