Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
108
% Historiske og politiske Afhandlinger
var gaaet fremad. I den ovenfor citerede, samtidige Beretning
om de Lofthuusiske Uroligheder, som findes i «Minerva», udhæves
det blandt andet som noget, «der maa give et æragtigt Begreb om
Fjeldfolkets Charakteer», at, «uagtet de, der gave sig an som
Lofthuses Tilhængere, for det meste var de fattigste blandt Almuen,
Drenge, Daglønnere, Mennesker, der intet eiede i denne Verden,
altsaa det, som man ethvert andet Sted havde fundet at være,
hvad Franskmanden kalder Canaillen, alt dette uagtet, viste denne
sammenstimlede, urolige og, det som mere er, trængende Almue
saamegen Sædelighed, at man aldeles ikke har hørt Rygte om
nogen Udsvævelse, Voldsomhed, Bøveri eller Plyndren, Rygter,
hvilke man efter Sedvane vist ellers ej havde glemt at udvide». Paa
et andet Sted hedder det: «den 1 October skulde Thinget holdes
i Lillesand, nær ved Lofthuus’s Hjem. Det var meget
formodentlig, at den urolige Almue ikke vilde være rolig ved en Rets
Holdelse af just de Betjendte, mod hvem den var opbragt. Men en
Ret sættes i Kongens Navn; der skal meget til inden Nordmanden
foretager noget, der kan have Anseelse af at fornærme dens
Helligdom.» — Om Opløbet i Anledning af Ekstraskatten er det
fortalt, at det fremkaldtes ved en hos Bønderne ganske rimelig
Misforstaaelse, som bragte dem paa den Overbevisning, at
Embedsmænd udsugede dem imod Regjeringens Vilje paa en ulovlig
Maade, og saaledes maa overhovedet disse Begivenheder
ingenlunde betragtes som Ytringer af den samme Lovløshedens Aand,
der engang var den raadende. Det var i Tillid til, at de havde
Loven og Kongens Vilje paa sin Side, at Bønderne reiste sig i
1763 og 1786, skjønt de vistnok betjente sig af ulovlige Midler til
at værge sin Ret. Men der er et Skridt herfra til det Anarki,
den Trods imod Øvrigheden og Slaphed i alle Retsforholde, som
fandt Sted i den nærmeste Tid efter Reformationen.
Dette Tidsrum synes overhovedet i enhver Henseende at have
været det mørkeste i vort Fædrelands Historie. Til de ydre
Ulykker, som rammede Staten, idet dens Selvstændighed blev
tilintetgjort, til Handelens og Næringsveienes slette Vilkaar kom der
et umiskjendeligt, dybt Forfald i Nationens indre Udvikling, en
Baahed i Seder og Mangel paa Religion og Oplysning, som aldrig
synes at have været større end efter Reformationen, istedetfor at
denne Regivenhed skulde have bragt nyt Liv og nyt Lys. Efter
den Maade, hvorpaa Kirkeforandringen blev gjennemført i Norge,
var det imidlertid ikke muligt andet, end at ialfald dens
umiddelbare Virkning blev at fremskynde den aandelige Tilbagegang,
som var en Følge af den slette Styrelse i Unionsperioden og den
katholske Kirkes Forfald. Man afsatte de katholske Riskoper,
sekulariserede Klostrene, berøvede Kirkerne deres Rilleder og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
