Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
% Historiske og politiske Afhandlinger
og Bønder vidst at tilegne sig en stor Del af det Kirken eller
Presten tillagte Jordegods; Kirkerne og Prestegaardene var
mangesteds forfaldne, og Almuen viste sig sjelden villig til at bidrage
noget til deres Gjenopførelse. «Der ere mange Prestemænd,» siger
Peder Claussøn, «her synderlig (søndenfjelds) i Landet, som leve
som Trælle og Stakkarle, hvilket kunde vel remederes med den
gode Øvrigheds Hjælp.» Disse Forhold maatte gjøre et
Preste-embede i Norge lidet tillokkende for de danske Studenter. I et
Gavebrev af Fredrik den Anden, hvorved 12 Disciple af Bergens
Skole flk fri Kost, anføres det ogsaa som en Grund til, «at der
ofte skal være Brøst udi Bergenhuus Stift udi Vort Rige Norge
paa saadanne Personer, som kunne bruges i Gudsords Tjeneste»:
«at det er vidt belegen at hente her fra Universitetet de Personer,
som der skulle bruges, en Part og, som her (d. e. i Danmark) ere
fødte og ere komne til nogen Forbedring, findes ikke at ville lade
dennem bruge for den Tjeneste, som der vanker.»1 Det var under
saadanne Omstændigheder ganske naturligt, at man ikke tog det
saa nøie med de Personer, hvem de ledige Kald blev betroede, at
der ikke blev stillet høie Fordringer, enten i Hensyn til deres
Kundskaber eller i andre Henseender. I Danmark hjalp man sig
i den første Tid efter Reformationen, i Mangel af Studenter, med
saadanne Lægfolk, som til Nød kunde forelæse Almuen en
Po-stille og afsynge den dengang endnu brugelige latinske Messe;
men, medens der i dette Land snart blev et tilstrækkeligt Antal
Studenter til at besætte de ledige Embeder med, var man i Norge
endnu et helt Aarhundrede efter Reformationen ikke kommen
videre. Først ved Christian den Fjerdes Norske Kirkeordinans af
1607 blev det bestemt, at ingen herefter skulde ordineres til noget
Presteembede, «medmindre han tilforn nogle Aar flittigen og vel
haver studeret udi Vort Universitet udi Vor Kjøbsted Kjøbenhavn
eller et andet lovligt Universitet og er skilt derfra med Rectoris
gode Testimonio». Imidlertid blev denne Bestemmelse længe kun
slet overholdt, og man finder, at der i den følgende Tid hyppig
blev tillagt Superintendenten Ordre til at admittere den eller den
Person til et ledigt Prestekald, skjønt han ikke havde studeret
ved noget Universitet, naar han af Superintendenten var bleven
eksamineret og befunden dygtig til at forestaa sit Embede, saa at
dette endog, idetmindste nordenfjelds, synes at have været det
sedvanlige.2 Uagtet disse ringe Fordringer, var det dog ikke
muligt at faa alle ledige Kald besatte, og denne Prestemangel
vedvarede endog til langt ind i det syttende Aarhundrede. Mag.
Thorbjørn Olafssøn beretter saaledes i sit ovenciterede Brev, at
1 Frimans Norske Fundatser I. 106; Nyerups Skolehistorie S. 69.
2 Norske Tegn. paa flere Steder; Arreboes Levnet af Rørdam I. 911 100.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
