Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
116
% Historiske og politiske Afhandlinger
Lensmand i Throndhjems Len, skriver saaledes 1599 i et Brev til
Isaach Grønbeck, Biskop sammesteds: «Cum apud vos præsidem
agerem, comperi majorem negligentiam et inconsiderantiam
mini-strorum verbi in iis oris degentiun quam ullo alio loco.»1 Det
stavangerske Kapitels Forhandlinger, medens Jørgen Erichsen var
Superintendent (1573—1604),2 viser noksom, at Geistligheden i dette
Stift ingenlunde fortjente et bedre Lov. I adskillige Kongebreve
klages der over, at der «findes stor Forsømmelse paa Religionen
og megen Uskikkelighed blandt Presterne,3 hvorfor det bliver
vedkommende Superintendenter paalagt at føre et «flittigt og
tilbørligt Opseende» med sine Underordnede og sørge for, at de
blev straffede, naar de forargede Menigheden ved sine slette Seder.
Et saadant tilbørligt Opseende var imidlertid paa Grund af
Stifternes Vidtløftighed neppe muligt i Norge; en Prest kunde gjøre
sig skyldig i de groveste Laster og Forbrydelser, uden at det kom
til Superintendentens Kundskab, og, selv om dette blev Tilfælde,
hændte det udentvivl ikke sjeldent, at den Skyldige desuagtet
beholdt sit Embede, fordi der ingen Eftermand var til at opdrive.
— Hyppigst blev Datidens Geistlighed beskyldt for Gjerrighed og
Udsugeiser, og, som det synes efter de i offentlige Dokumenter
ofte forekommende Udtryk om «umættelige og begjærlige»
Pre-ster, der tog mere af den fattige* Almue, end der tilkom dem, med
god Grund; mange af dem lagde sig paa allehaande verdslig
Næring og berigede sig ved Kjøbmandsskab, som t. Eks. de store
Trælasthandlere Mikkel Christensen [til Hevne i Fosen (1590) og
Christen til Aure paa Nordmøre (1620),5hvis Bedrift gjorde dem
endog [saa bekjendte, at Hollænderne satte deres Navne [Herr
Mikkel op Hevne og Hr. Christen op Aure paa sine gamle
Landkarter over Norge.4 Derimod hørte det til de sjeldne
Undtagelser, at nogen udmerkede sig ved Lærdom og Iver for Beligionen
og Oplysningens Fremme. Antallet af dem, der havde studeret
ved et fremmed Universitet og faaet nogen Smag for boglig
Syssel, var saa lidet, at en saadan, naar han blev Prest paa Landet,
1 Danske Magazin I B.
3 S. Faye om Jørgen Erichsen, Norsk Theologisk Tidsskrift, II Bind.
3 I et Kongebrev af 8. Juli 1593 hedder det bl. a.: «Eftersom Vi forfare den
meget store Brøst og Mangel, som findes hos Presterne saavelsom hos Provster
paa Landsbygderne og udi Kjøbstæderne over alt Vort Rige Norge, at Mange
deres Levnet og Lærdom ikke følges ad, men den største Part af dennem føre et
utilbørligt og uchristeligt Levnet med idelig Drukkenskab, Horeri og andre
saadanne mangfoldige grove Laster, hvormed de give Andre Forargelse, som det og
nogle af Eder Vore Superintendenter vel er vitterligt om deres Handel, alligevel
I med dennem paa det bedste overdrage, og enddog Vi os havde tilforseet, at I
uden Vor Paamindelse skulde have flittig Indseende dermed, saa, efterdi saadan
Brøst vel findes, da bede vi Eder og alvorligen befale, at I have et tilbørligt
Opseende over alt Eders Stift paa Provster saavelsom paa Prester, hvorledes de
skikke dennem. Norske Tegn.
* Se Schønings Reise i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
