Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
117
af Almuen holdtes for en Slags Troldmand, der havde været paa
«Svartskulen», og om hvis Hellighed og Undergjerninger Sagnet
stundom endnu ved at berette. De fleste gik umiddelbart fra
Skolen over i et geistligt Embede, udrustede med den høist
tarvelige theologiske Kundskab, som Datidens lærde Skoler formaaede
at yde, stundom vel endog ganske uvidende og uskikkede til at
varetage sit Embedes simpleste Pligter.1 Superintendenten skulde
vistnok, før han admitterede nogen til geistligt Kald, eksaminere
ham og undersøge, hvorvidt han var duelig til at forestaa det; men
dette blev neppe altid overholdt. Af adskillige Kongebreve sees
det, at de efter Ordinansen lovligt kaldede Prester stundom blev
fortrængte af andre, som ved Slegts og Venners Hjælp tilrev sig
deres Prestekald,2 og ved den Synode, som Mag. Jørgen Erichsen
holdt i Stavanger 1573, blev der endog klaget over, at nogle der i
Stiftet drev Simoni og ved Skjænk og Gave tilkjøbte sig Evangelii
Embede.3 Almuen havde nemlig dengang, som bekjendt, Het til
selv at vælge sine Prester, og pleiede derved naturligvis at tage
Hensyn til ganske andre Omstændigheder end til Ansøgerens
Lærdom og Duelighed. Som oftest skulde det gaa efter Odelsretten,
saa at Søn blev valgt efter Fader. Men, hvad Virkning dette
havde, kan blandt andet sees af Ordinansen af 1607, hvor det
hedder: «Vi ere komne i Forfaring, at en Part Prester, som
holder deres Børn til Skole, undergaae det saa med Sognebønderne,
at deres unge Sønner bekomme Tilsagn om Kaldet at beholde
efter deres Faders Død, hvoraf følger megen Uskikkelighed; thi
Sønnerne blive lade og forsømmelige, saa at, naar de endskjønt
blive uskikkede at studere, er dog det mindste deres Idræt
derhen vendt, at de sig noget forbedre, men tage Vare paa idelig
Drik, Spil, Hoffart og Løsagtighed, som desværre ofte forbunden
er.»–Med saadanne Lærere kunde den lutherske Religion og
den dermed følgende Oplysning ikke vinde stor Fremgang hos
Almuen. Denne forblev ogsaa i Hjertet katholsk, og
Reformations-verket, som til sin udvortes Gjennemførelse kun behøvede et Par
Aars Tid, havde neppe nogensteds en seigere og mere langvarig
1 Se blandt andre Eksempler Absalon Pederssens Capitelsbog, hvor der under
A. 1569 fortælles om en Prest i Bergens Stift, som ved en Synode i Bergen
be-fandtes saa «skrøbelig i sin Bog», at det maatte paalægges ham daglig at læse 2
Kapitler af Bibelen «med godt Forstand», saa at han herefter kunde vide at
prædike. Norske Magazin I. 358.
2 Norske Tegn.
3 At Lensmændene stundom drev Handel med de ledige Prestekald, sees af
Herredagsprotokollerne, hvor der under 4 Juni 1597 lindes en Klage fra en Prest,
som, da han var bleven trængt af sit Embede, havde maattet give Ludvig Munk
100 Daler for at faa et andet; ligesaa under 15 Juni s. A. en Klage fra en Hører
ved Throndhjems Skole, som af Biskop og Kapitel var bleven lovet et Prestekald,
men ikke havde kunnet faa det, da Ludvig Munk havde solgt det til en anden
for 50 Pund Kobber.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
