Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
118
% Historiske og politiske Afhandlinger
Modstand at overvinde, før det i Virkeligheden kunde siges at
være fuldbragt, end i Norge. Saalænge der endnu fandtes
katholske Prester, var det til dem — de saakaldte Munkeprester —, at
Almuen holdt sig, medens den hadede og forfulgte den nye Læres
Forkyndere.1 Sommesteds blev, som det hedder, den ene
lutherske Prest efter den anden ihjelslaget, sommesteds forjoges de
eller mishandledes, saa at de maatte forlade sine Kald, ja endnu
i det syttende Aarhundrede skal det have været en farlig Sag,
hvortil der hørte Mod og Styrke for en Prest at vove sig op i
Fjeldbygderne blandt de stridbare Døler. Om Geistlighedens
Indtægter førtes der, som fortalt, en langvarig Strid med Almuen, og
navnlig bidrog den Bestemmelse i Kirkeordinansen af 1539, at en
Trediedel af Tienden skulde udredes til Presterne, medens denne
tilforn var bleven stiftet i fire Parter, hvoraf Bønderne selv
beholdt den ene, til at gjøre det nye Kirkevæsen forhadt. Almuen
syntes endnu mindre om de lutherske Prester, siden de ikke blot
førte nye Lærdomme, men ogsaa nye Byrder med sig, og
betragtede dem ikke som Lærere, men som Fiender og Undertrykkere,
hvem de viste al den onde Vilje og al den Forfølgelse, som stod
i deres Magt. Peder Claussøn har i sterke Udtryk skildret
Geistlighedens fortrykte Stilling i Slutningen af det sekstende
Aarhundrede og det slette Forhold, som bestod mellem den og Almuen.
Efter at have vist, at der ifølge den gamle Kristenret tilkom
Geistligheden Tiende ikke blot af Korn, Kvæg og Fiskeri, men ogsaa af
Handel og Kjøbmandskab, tilføier han : «Denne Tiende haver Almuen
afslaget uden deres Øvrigheds Samtykke, en Part ved Oprør, som
de ofte opreiste her i Riget, en Part af det Had, som de havde til
den sunde evangeliske Lærdom, der den begynder her i Riget at
prædikes, hvilken de meget nødig vedtoge. I somme Lehn bød
de Øvrigheden mange Penge, at de maatte være foruden Prester
i nogle Aar. Sommesteds sloge de ogsaa Prester ihjel, og
sommesteds fordreve de dem, den ene efter den anden, og den gamle
Surdejg sidder endnu i dette Slags Folk, saa at mange af dem
endnu bede Gud derom: at den gamle Tro og Pavelærdom maatte
komme igjen. Dertil kommer, at den menige Mand her i Riget
har et saadant indvortes Had til Prestemænd og holder dem saa
foragtelige som de kunde holde den foragteste Orden i Verden,
1 En Prest i Raabygdelaget skriver saaledes 1576 i et Brev, hvorved han
udbeder sig Lensmanden, Erik Munks Hjælp mod sin Almue, som forholder ham
hans Rettighed og mishandler ham: «Kjære Herr Erik, gjør herudi, som min
gode Tro er til Eder, at disse Prestehadere ikke skal fange deres Vilje frem. Gud
veed, hvad jeg fordrager her hos dennem; een Prest haver de slaget ihjel, den
anden hogges og sloges de med, den tredie hugg de to Fingre fra, den fjerde joge
de i Badstuen hver Gang de drak; mig ville de tage min Rettighed fra, men
fanger de der Magt med, da fanger de ogsaa med det, som mere Magt ligger paa.»
(Danske Geh. Archiv.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
