Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
119
og give dennem den lille Retttighed med saa ond Villje, at jeg
ikke troer noget Landsfolk være i Christenheden, som mere hade
og værre unde sine Prester deres Føde, end de gjøre her udi
Riget. Og dog have vi fattige Prestemænd mere Umage og
Arbejde med større Livsfare her udi Riget end i andre Lande. Og
vi have saameget ringe Belønning. Endog klage de for det lille
vi have og ej ville give os vor Rettighed tilbørlig og retfærdigen.» 1
Peder Claussøns Ytringer om den gamle Surdeig, der sad hos
Folket, og dets Hengivenhed for Pavelærdommen gjaldt endnu
længe efter hans Tid. I det syttende Aarhundrede synes Bønderne
endnu i den største Del af Landet at have været fuldkommen
katholske; der klagedes over, at de paa de anordnede Helligdage
holdt sig hjemme og arbeidede som sedvanligt, medens de feirede
de katholske Fester efter gammel Vis; Helgentilbedelsen, med hvad
dertil hørte, Løfter, Pilgrimsfarter, Ofringer og andre «ugudelige
Skikke» vedblev at holde sig tiltrods for Geistlighedens Ivren
derimod, navnlig i Fjeldbygderne, hvor der indtil den senere Tid er
fundet Spor deraf. Den nye Lære behøvede saaledes idetmindste
et Aarhundrede, før den kunde siges at have fundet nogen
Indgang, og i denne Overgangsperiode kunde Folkets aandelige
Tilstand ikke være bedre, men snarere værre, end den var selv
under Katholicismens dybeste Forfald. De katholske Prester var
som oftest uvidende, men de nød dog et Slags Anseelse hos
Almuen; de lutherske stod, som vi har seet, hvad Lærdom og
Duelighed angaar, ikke synderligt høiere, og de var desuden
forhadte. Den katholske Gudstjeneste var efterhaanden udartet
til et grovt Spilfægteri; men den blev paa en Maade dog æret af
Almuen, som deri fandt sin religiøse Trang tilfredsstillet,
hvorimod den lutherske Lære ikke forstodes. Og, medens det nye
endnu ikke havde faaet Indgang, sank det Gamle, efterat det var
bleven forvist fra Kirkerne og kun bevaredes gjennem Folkets
Mund, efterhaanden ned til den krasseste Overtro, som ikke
formaaede at udøve nogen vækkende eller forædlende Indflydelse.
Istedetfor at styrke det religiøse Liv synes Reformationen saaledes
ganske at have tilintetgjort, hvad den katholske Kirkes Forfald
endnu havde levnet deraf. Bønderne vilde ikke længer besøge
sine Sognekirker, hedder det;2 mangesteds klagedes over, at de
ikke lod sine Børn døbe, at de indgik Egteskab uden at bekymre
sig om den kirkelige Indvielse, og at de overhovedet levede i et
1 Sign. Faye, om Jørgen Erichsen.
2 En Prest i Raabygdelaget beder saaledes i et Brev, dat. 19 Marts 1577,
Lensmanden, Erik Munk, at straffe hans Almue efter Kristenretten, «for de haver
holdt dennem fra Gudsord siden Juledag (altsaa i 3 Maaneder), og ikke endnu
vil indfinde sig.» [Danske Geh. Arch.J
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
