Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
120
% Historiske og politiske Afhandlinger
rent Hedenskab.1 Regjeringen udstedte den ene
Formanings-skrivelse efter den anden, hvor det paalagdes dem at komme
tilstede, naar Superintendenten drog om paa Visitats, og «lade sig
undervise til sin Sjæls Salighed», under Trudsel af i modsat Fald
at blive «tilbørlig anseet», og i Erik Rosenkrantz’s Reces af 1565
bestemtes der endog Bøder for dem, som tvende Gange forsømte
sin Sognekirke uden lovligt Forfald. Men ved saadanne Midler
lod der sig neppe meget udrette. Hvor liden Ærbødighed Almuen
havde for Kirken og Religionens ydre Symboler, kan sees af
mange Vidnesbyrd. Efter hvad Sagnet beretter, skal det endog
have hændt, at Prester blev ihjelslagne under sin geistlige
Forretning; paa Synoden i Stavanger 1573 klagede Presterne over, at
de blev truede og undsagte, naar de forrettede sit geistlige
Embede, enten Prædiken eller Bansættelse, og Superintendenten
Jørgen Erichsen, som havde maattet forsyne sig med et kongeligt
Beskjærmelsesbrev, hvori der truedes med Straf for dem, som
«understod sig at fejde eller overfalde ham eller hans Tjenere»,
beretter, at Bønderne kom drukne til Kirke og «steller dem noget
sælsomt baade imod Superintenten selv, naar han kommer i
Visitats, og imod Sognepresten».2 I et Kongebrev af 1620 omtales
det ogsaa, at Thelemarkingerne havde for Skik at sætte sig ned
hver Helligdagsaften til Drik og Svir, og holde paa dermed den
hele Nat, saa at de kom «velbeskjænkede» til Kirke, hvor det da
ikke kunde gaa meget ordentlig til. — Kirken og Religionen var
imidlertid paa denne Tid det eneste, hvorfra Almuen kunde hente
Oplysning og Vækkelse for sit aandelige Liv; selv den blot
udvortes Religiøsitet skulde have udøvet en formildende Indflydelse,
som ikke kunde finde Sted, saalænge det venlige Forhold mellem
Prest og Menighed ikke var gjenoprettet. Rilledet af Sedernes
Tilstand i denne Periode, de mange Træk af en næsten hedensk
Grusomhed og Almuens vilde Skikke vidner ogsaa tydeligt herom.
Et saadant Træk er t. Eks. Gudbrandsdølernes Fremfærd mod
de fangne Skotter efter Slaget ved Kringlen 1612. Skjønt disse
ingenlunde, som det hedder i Visen, havde «skjændt og brændt,
hvor de foer frem», blev de dog nedskudte Dagen efter paa nogle
faa nær, idet Rønderne sagde til hverandre, efter hvad Sagnet
beretter, at «Kgl. Majestet havde nok at føde disse».3 Peder
Claussøn omtaler i sin Norges Beskrivelse de mange rige Bønder,
som fandtes i Thelemarken; men, tilføier han, «de kunde være
rigere, dersom de med deres svare umaadelige Drik og Gjæstebud,
1 Ved Serna og Idre Sognes Erobring i 1644 fandtes Almuen i denne
afsidesliggende Bygd ganske hedensk og gamle Folk uden Daab og Kristendom. Samll.
i. d. Norske Folks Hist. VI. 47fl.
2 Norske Herredagsdomme, Retterbod af 23 Amj. 1578.
3 Sign. Nye Bidrag til Kalmarkrigens Historie i Norske Samll. II. 288—89.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
