Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
121
og, som der gjerne medfølger, store Brødepenninge for Hug og
Slag, Mord og Manddrab, Hoer og andre Synder, som de bedrive,
det selver ikke forspilde». «Bondealmuen,» fortæller Pontoppidan
i ^Norges naturlige Historie, «holdt længe ved den grusomme
point d’honneur, som sættes i Knivgang eller at tvende, som vilde
stille deres hidsige Blod, spændte Bælte, og hagede sig saaledes
sammen, før de drog Kniven ud, at de ikke skiltes ad uden een
af dem blev dræbt eller idetmindste dødelig saaret. Denne
hedenske Skik var, indtil Midten af forrige Seculo, saa gjængs, at det
hedder, at en Bondekone gemeenlig tog Mandens Liigskjorte med,
naar hun fulgte ham til Bryllups, efterdi saadan Samqvem aldrig
endtes uden en Ruus eller Rusen uden Slagsmaal, men
Slags-maalet sjelden uden eet eller flere Mord, hvorfor Cantsler Jens
Bjelke, som af al Magt arbejdede paa denne Mordaands Dæmpelse,
lod befale, at enhver Mand, naar Maaltidet var endt, og førend
man havde faaet formeget at drikke, skulde udlevere sin Kniv til
Lehnsmanden eller en anden Øvrighedsperson. Men mange
forsynede sig af den Grund med dobbelte Knive, og det er ikke ret
længe siden, at denne Synds Levninger har yttret sig i Lærdal
og paa nogle andre Steder.» Som bekjendt, blev dengang de fleste
Forbrydelser, og deriblandt ogsaa Mord, Drab og allehaande
Legemsfornærmelser udsonede ved Bøder, der tilfaldt Kongens
Kasse og udgjorde en betydelig Del af de offentlige Indtægter.
Lensregnskaberne fra det sekstende og syttende Aarhundrede
indeholder paa Grund heraf en slags Kriminalstatistik, og i denne
vil man ved det overvættes store Antal af Mord, Drab, Øksehug,
Knivstik, Blodvidner m. m., som hvert Aar opføres, finde den
bedste Bekræftelse paa de ovenciterede Skildringer.1 — En
skarpere Haandhævelse af den offentlige Myndighed, en forbedret
Lovgivning, som fornemmelig skyldes Enevoldsregjeringen, det
religiøse Liv, som atter vaagnede hos Folket, bidrog efterhaanden
til at hæve det i moralsk Henseende og til at udslette hine Træk
af en raa og barbarisk Tidsalders Aand. Imidlertid er det vist,
at de ingensteds har holdt sig længer end i Norge; den nyere
Tids Oplysning og Begreber har kun langsomt fundet Veien til
de norske Fjeldbygder, og Grunden hertil laa ingenlunde blot i
disses afsondrede Beliggenhed eller i den for Bonden, og navnlig
Fjeldbonden, eiendommelige, haardnakkede Vedholden ved alt
gammelt. Som bekjendt, var nemlig Almueskolevæsenet endnu
ved Slutningen av det her omhandlede Tidsrum i den elendigste
Forfatning. Enevoldsregjeringen gjorde lidet eller intet for at
hæve det og viste i denne Henseende en Ligegyldighed, der staar
1 S. t. Ex. de i Norske Samll. I. 161—221 meddelte lensregnskaber for A.
1557—58, 60—61.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
