Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
% Historiske og politiske Afhandlinger
i en paafaldende Modsætning til den Iver, hvormed den antog sig
Retspleiens og Lovgivningens Forbedring. Men dette sidste lod
sig gjøre uden synderlige Pengeopofrelser, det første derimod ikke,
og det her, som overalt, hvor det gjaldt at anvende den fælles
Stats Midler, at nemlig Norge blev Stifbarnet. Almueskolevæsenet
i Danmark stod vistnok ogsaa længe efter Reformationen paa et
meget lavt Trin. Indtil Fredrik den Fjerdes Tid fandtes der kun
meget faa faste Skoler, og Bøndernes Undervisning besørgedes
fordetmeste af omgaaende Skoleholdere og af Klokkerne, som én
Gang om Ugen samlede Sognets Ungdom hos sig og læste Luthers
Katekismus for dem. Men, skjønt maadelig nok, var det dog
altid en Begyndelse og et Fremskridt, som allerede Reformationen
bragte Danmark, medens i Norge det samme først blev opnaaet
i det attende Aarhundrede og indtil denne Tid Almuens
Undervisning ganske forsømtes. Som bekjendt, lod Fredrik den Fjerde
240 grundmurede Skolebygninger opføre paa de saakaldte
Ryttergodser eller Kronens Eiendomme i Danmark, hvortil han, efter
hvad der fortælles, skal have anvendt en Del af de Penge, som
Rovet af de norske Kirker havde indbragt ham; under hans
Eftermand udstraktes denne Foranstaltning ogsaa til det øvrige Land,
hvorhos der efterhaanden oprettedes flere Seminarier og gjordes
hyppige og store Tilskud af Statskassen til Skolevæsenets Fremme.
I Norge derimod behjalp man sig paa samme Tid med
Reskripter og Formaningsskrivelser til Rigets Riskopper og Geistlighed,
i hvilke Regjeringen tilkjendegav sin naadigste Vilje, at det norske
Almueskolevæsen maatte forbedres, medens den dog ikke vilde
anvende en eneste Skilling derpaa. Noget Tilskud fra det
Offent-tige sees nemlig ingensinde at være bleven gjort, uden en enkelt
Gang, og da et saa ubetydeligt, at det neppe kan komme i
Betragtning, ja, Begjeringen viste sig endog saa lidet tilbøielig til at
gjøre nogen Opofrelse i denne Henseende, at den længe ikke
engang vilde fritage de omgaaende Skoleholdere fra militær
Udskrivning, skjønt deres Lod iøvrigt neppe var saa god som den
usleste Husmands eller Strandsidders.1 — En anden Hindring for
den norske Bondes Oplysning — og udentvivl en langt
væsentligere end det slette Skolevæsen — laa deri, at han hverken i
Kirken eller Skolen flk høre sit eget Tungemaal, at hans Bibel
og alle de andre Bøger, som blev givne ham i Hænde, var skrevne
i et Sprog, som han vel omsider lærte nogenlunde at forstaa, men
som dog endnu den Dag i Dag er ham fremmed, efterat det i
Aarhundreder har været hans Kirke-, hans Skole- og hans Lov-
1 «Saalænge Presterne skulde slaas med de militære om at faae Skoleholdere,»
siger Baden i Fredrik den Femtes Begjeringsaarbog, «og disse dertil betaltes saa
slet, at de tjente mere ved at ligge og fiske etc., maa man tilgive den Norske
Geistlighed, at der ikke udrettedes mere for Almuens Oplysning.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
