Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
123
sprog. Ogsaa i denne Henseende altsaa var Almuesmanden i
Danmark saameget heldigere stillet, da han ikke havde nogen
Vanskelighed at overvinde, før han kunde nyde godt af den
Undervisning, som Kirken og Skolen tilbød ham.
Ikke destomindre er det udenfor al Tvivl, at de norske
Bønder i forrige Aarhundrede i Oplysning ingenlunde stod tilbage,
og, hvad moralsk Udvikling overhovedet angaar, endog stod langt
over sine Standsbrødre i Danmark. Ældre Forfattere, og navnlig
danske, berømmer i de sterkeste Udtrj’k deres Vittighed, deres
kløgtige Svar og Spørgsmaal, deres Nemhed og Lyst til at lære.
Pontoppidan fortæller saaledes i sin Norges naturlige Historie, at
han paa sine aarlige Visitationsreiser i Bergens Stift (hvor han,
som bekjendt, en Tidlang var Biskop), «med lige Forundring og
Fornøjelse erfarer, hvor nem den Norske Ungdom er til i kort
Tid at lære en maadelig Bog udenad og hvor godt Begreb den
kan gjøre sig om Ordenes Indhold, især siden Skolevæsenet nu
overalt er nogenledes sat istand». Pontoppidan har ogsaa angivet
den rette Grund hertil, naar han siger: «Det Fortrin, som den
Norske Bondealmue unægtelig har fremfor sine Lige i de fleste
andre Lande, nemlig ingenia vivida, fervida et ad altiora erecta,
tilskriver jeg, næst Luften, Sindets behagelige Smag og Følelsen
af sin Frihed fra Hoverie og al saadan Tvang til fremmed
Tjeneste. Hver Norsk Bonde, særdeles en Odeismand, som kan
udrede sin Skat, besidder sin Gaard med samme Frihed som
Herremanden sin. Ingen tvinger eller styrer ham i hans
Foretagende, uden hans egen Indsigt i Arbejdets Fornødenhed og
Nytte. Dette giver ingenia liberiora, og hvis artes liberales her
havde lige subsidia, tvivler jeg ikke paa, at de jo kunde drives
meget vidt, og blandt et lige Tal findes ulignelig flere exstante
ingenia til Prydelse for den literære Bepublique.» Ligesom
Friheden hjalp den norske Bonde til at hæve sig trods Regjeringens
Forsømmelse og de Hindringer, som en haard Natur havde lagt
ham iveien, saaledes var det Trældommen hos den danske
Bondestand, som tilintetgjorde Frugterne af alt, hvad der var bleven
gjort for at fremme dens Oplysning. Hovbonden, som arbeidede
for en anden og aldrig saa nogen Frugt af sit Arbeide, blev paa
Grund deraf lad og forsømmelig. De Mishandlinger, han daglig
maatte lide, nedværdigede hans Karakter og gjorde ham ligegyldig
for alt andet end det dyriske Velbefindende. Han holdtes under
et stadigt Formynderskab og lærte aldrig at tænke eller handle
paa egen Haand. Hans Arbeide var simpelt og ensformigt,
udfordrede ingen Omtanke og blev ham anvist, ligesom det anvistes
Hesten, der trak hans Plog. Det er saaledes intet Under, at han
i Intelligens og moralsk Dygtighed maatte staa lavt og langt under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
