Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
125
Et lysere Billede frembyder Udviklingen af Almuens ydre Kaar,
og i denne Henseende er der, navnlig siden Midten af det syttende
Aarhundrede, foregaaet en stor og gjennemgribende Forandring
som i sine Hovedtræk er velbekjendt, men hvis Enkeltheder
endnu er langtfra at være tilstrækkeligt oplyste. Det bedste Bevis
for, at Almuens Velstand i Tidsrummet efter Suverænitetens
Indførelse har været i en forholdsvis rask og jævn Fremgang, ligger
i Befolkningens Stigen; thi deraf falder det meste paa
Landbostanden, da Kjøbstæderne endnu i Slutningen af det forrige
Aarhundrede kun havde ringe Betydning. Man har beregnet, at
Norge i Aaret 1664, altsaa umiddelbart efter Enevoldsregjeringens
Oprettelse, havde omtrent 450,000 Indbyggere.1 Dette Tal er
vistnok meget lidet; imidlertid er det dog udenfor al Tvivl, at
Befolkningen ogsaa i den nærmest foregaaende Tid har forøget sig
noget, om end langsomt. I den sidste Halvdel af det syttende og
hele det forrige Aarhundrede derimod steg den forholdsvis meget
hurtigt, hvorvel der ogsaa i dette Tidsrum indtraf enkelte store
Ulykker og Uaar, i hvilke de Dødes Antal stundom oversteg de
Fødtes med en 20—30,000.2 Ved Folketællingen i 1769 havde
Norge 723,000 og i 1801 883,000 Indbyggere, hvilket giver en
Tilvækst for Tidsrummet fra 1664—1769 af 0,49 og for Tidsrummet
1769—1801 af 0,53 pCt. aarlig. Dette Besultat kan vistnok paa
langt nær ikke sammenlignes med den sterke Forøgelse, som har
fundet Sted efter Foreningens Opløsning, men var dog efter den
Tids Maalestok meget gunstigt, og staar navnlig i en paafaldende
Modsætning til, hvad der paa samme Tid fandt Sted i
Nabolandet. Befolkningen i Danmark naaede i Middelalderen sit
Høidepunkt henimod Midten af det trettende Aarhundrede, da den,
Halland, Skaane og Blekinge fraregnet, anslaaes til omtr. 1,300,000,
altsaa over det dobbelte af Norges Befolkning til samme Tid;3
ved den sorte Død synes den ikke paa langt nær at have lidt
saameget som Norges, ved den følgende Periodes Borgerkrige,
slette Styrelse og Hanseatervælde neppe synderligt mere, men
sank fornemmelig efter Reformationen og i det syttende
Aarhundrede, paa samme Tid som Norges Folkemængde atter begyndte
at hæve sig. Under Christian den Fjerdes Begjering, altsaa kort
før Suverænitetens Indførelse, anslaaes den, Skaane og Blekinge
iberegnet, til omtrent 900,000,4 men naaede først i den første Halv-
1 Aschehoug, Om Norges Folkemængde i Aarene 1664—66, Langes Tidsskrift 2det
Bind.
2 Se Tabellerne i Materialen zur Statistik der dån. Staat. 2det Bind.
3 Velschow, Om Folkemængden i Danmark i Midten af det trettende Aarhundrede,
Hist. Tidsskr. ide Bind. — I Munchs ((Det Norske Folks Historie IV. I.» 439
anslaaes Norges Befolkning under Haakon Haakonsons Regjering til omtr. 560,000.
* Ifølge Hammerich Statist. Bidrag, Hist. Tidssk. III Ræk. 2. Bd.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
