Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
% Historiske og politiske Afhandlinger
del af det attende Aarhundrede sin laveste Stand. Ved
Folketællingen i 1769 befandtes den at være 785,000, og i 1801 var den
stegen til 926,000, en Tilvækst, som dog paa langt nær ikke kan
maale sig med den, som samtidig fandt Sted i Norge. Grunden
til en saa paafaldende Forskjel mellem begge Lande i Hensyn til
Befolkningens Bevægelse laa for en Del deri, at der i det
syttende Aarhundrede ved Trælasthandelen og Bergverksdriften
aabnedes nye Næringskilder for Norge’, som tilforn ikke havde
været kjendte eller kun lidet benyttede, hvilket derimod ikke var
Tilfælde med Danmark, men fornemmelig i den forskjellige
Udvikling af Landboforholdene i begge Riger. Vi har allerede
tilforn omtalt, at Enevoldsregjeringen tilintetgjorde Spirerne til et
norsk Adelsvælde, medens den i Danmark befordrede Oprettelsen
af en ny privilegeret Godseierstand, endnu talrigere og skadeligere
end det gamle Aristokrati. Dette var imidlertid af Betydning,
ikke blot for Landboforholdene, men for Administrationen,
Rets-pleien og den hele nationale Udvikling, og maatte derfor særskilt
omhandles. Adelens Jordegods og Indflydelse i Norge har
desuden aldrig havt meget at betyde: at dens Eiendomme adsplittedes
og dens Privilegier ophørte, var derfor kun en ringe Del og en
enkelt Side af den gjennemgribende Forandring, som navnlig efter
Midten af det syttende Aarhundrede foregik i Jordegodsets
Fordeling og Retsforholdet mellem Jorddrot og Leilænding, og over
hvilken vi her vil søge at give en Oversigt.
En norsk Leilænding har altid, hvad enten han hørte under
Kronen, Kirken eller Adelen, i Sammenligning med Fæstebonden
i Danmark, nydt en høi Grad af Velvære og personlig Frihed.
Denne Forskjel er i sin Oprindelse saa gammel som begge Rigers
Historie. Ligesom i de øvrige, af germaniske Stammer besatte
Lande, hvor Samfundet delte sig i skarpt afsondrede Kaster, har
der ogsaa i Danmark været en ældre og en yngre Befolkning, en
herskende og en undertvunget Stamme. Deri laa Standsforskjellen
og den gabende Kløft mellem Frie og Ufrie begrundet; deraf kan
det forklares, at det danske Adelsvælde ingenlunde, som man
engang mente, er opstaaet i Valdemarernes Periode, men at der
allerede under Svend Æstridsen fandtes en fuldstændig afsluttet
Klasse af Herremænd, som tilligemed Kronen og Kirken var
Jordens Besiddere, ved Siden af en tjenende eller undergiven
Stand, som udgjorde Landsbybefolkningen; deraf kan det
forklares, at Spirerne til den danske Bondestands Ufrihed allerede
i det trettende og fjortende Aarhundrede, eller saalangt de sikre
historiske Kilder gaar tilbage, viser sig fuldt udviklede, skjønt de
store Herregaarde og Jordegodsets Forening til samlede Godser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
