Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
127
væsentlig tilhører en senere Periode.1 Landboerne eller de ufrie
Jorddyrkere, som oprindelig tilhørte de undertvungne keltiske og
gothiske Stajnmer, kom senere ved en naturlig Overgang til at
udgjøre en egen Kaste, til hvilken de var bundne, og fra hvilken
de ikke kunde hæve sig; det Underdanighedsforhold, hvori de
fra Begyndelsen blev satte til sine Herrer, var derfor intet blot
forbigaaende, men antog tvertimod, eftersom Jordegodset
samledes, en altid mere trykkende Karakter, og Trældommen ophørte
kun for at give Plads for det, saa godt som alene i Navnet
forskjellige, Vornedskab og Stavnsbaand, idet der ved Siden af den
egentlige Trællestand havde dannet sig en Klasse af ufrie
Jorddyrkere, som i Rettigheder ikke synes at have staaet meget høiere.
1 Norge derimod, hvor de indtrængende Norrøner kun fandt
ubygget Land for sig, savnedes de Betingelser, under hvilke en
saadan Kasteinddeling kunde udvikle sig. Befolkningen var
ensartet, og Samfundet bevarede som Følge heraf sin oprindelige
Karakter; det bestod kun af frie Mænd, som i Rettigheder var
hinandens Ligemænd, om end visse Ætter i Magt og Anseelse
hævede sig over de andre. Vistnok fandtes der i Oldtiden en
Trællestand her som i det øvrige Norden; men det var
Hus-trælle, knyttede til Familjen, ikke til Jorden, og derfor neppe
synderlig talrige. Paa Grund af den øvrige Befolknings
Ensartethed kunde ogsaa Trældommen i Norge sporløst forsvinde,
medens den i Danmark, hvor Samfundet allerede i Oldtiden havde
spaltet sig i frie og ufrie Stænder, fortsattes under andre Navne
og i en mildere Form. De frigivne Trælle, til hvem Herren som
oftest bortbygslede de af sine Eiendomme, som han ikke selv
kunde bruge — og udentvivl har en stor Del af
Leilændings-klassen oprindelig bestaaet af saadanne —, vedblev vel at staa i
et afhængigt Forhold til denne, hvorom man ogsaa i Lovgivningen
vil finde Vidnesbyrd; men ved at frigives var Trællen dog optaget
i det øvrige Samfund, og, da der indenfor dette ikke fandt nogen
Kasteafsondring Sted — paa en Maade endog stillet lige med
Odelsbønderne og gjort delagtig i de Rettigheder, som ellers
tilkom frie Mænd. Han kunde nu erhverve selvstændig Eiendom,
og, var det end ikke muligt for ham selv at naa op til Hauldernes
Trin i Samfundet, var der derimod intet til Hinder for, at hans
Ætlinger kunde gjøre det; allerede hans Søn blev tilkjendt en
Jjøiere Plads, og, i Tilfælde af at denne selv eller hans Fader var
kommen i Besiddelse af Odelsgods, kunde hans Slegt efter faa
1 Munch, Om Adelens Oprindelse i de Nordiske Riger, Nors/c Maanedsskrift I
Rind. — Jvf. iøvrigt de bekjendte Afhandlinger af Keyser, Om Nordmændenes
Herkomst og Folkeslægtskab, Samll, t. d. N. F. Hist. VI Bind og Munch, Om Danmarks
ethnographiske Forhold, Annaler for Nord. Oldkynd. 1848.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
