Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
130
% Historiske og politiske Afhandlinger
Gaarden paanyt, efter gammel Vedtægt kun bestod i en
forholdsvis ringe Kjendelse, hvilket forudsætter, at det egentlige Vederlag
allerede var erlagt ved første Tage.1 I saa Fald havde altsaa
Leilændingen erhvervet Adkomst til at beholde Gaarden i længere
Tid, og at udsige ham ved Aaremaalets Ende var da en
Ubillighed, hvortil Lovgivningen imidlertid gav fuld Adgang.2 — Men
selv bortseet herfra maatte det jo i de fleste Tilfælde være en
Velfærdssag for Leilændingen at beholde den Gaard, som han
engang havde taget i Brug. Han havde anvendt Arbeide paa dens
Dyrkning og Forbedring; men, naar Aaremaalet var ude, beroede
det dog paa en anden Mands gode Vilje, om han skulde nyde
Lønnen herfor, og saaledes kunde han neppe undgaa indtil en
vis Grad at komme i Jorddrotternes Magt. Disse undlod heller
ikke, idetmindste i det 16de Aarhundrede, at benytte sig deraf. I
Erik Rosenkrantz’s Reces af 15653 hedder det, at «den Skik om
Jordbygselen altid haver været det første og største Klagemaal
her udi Landet», og at dette virkelig dengang var Tilfælde, vil
man finde bekræftet ved at gjennemgaa de norske
Herredagspro-tokoller fra samme Tidsrum. Fra Almuen rundt det hele Land
indkom der, hvergang" Herredagen holdtes, jævnlige Klagemaal
over de Udsugeiser og den ubillige Rehandling, som
Leilændin-gerne maatte lide, og i de fleste Tilfælde var det Loven selv, som
havde givet Adgang dertil. Naar Jorddrotten døde, maatte de
ikke blive siddende længere end et Aar, om de end havde leiet
paa nok saa mange. Hvergang Aaremaalet var udløbet og de
skulde bygsle sine Gaarde paanyt, blev Afgifterne forhøiede, «saa
at Rønderne derover forarmedes og Godset ødelagdes», som det
hedder i et Kongebrev af 1556;4 Landskyld og Tredieaarstage
steg, eftersom Gaarden forbedredes, og Leilændingen maatte som
oftest finde sig deri, da han ellers blev udsagt og den Rige, som
det hedder, kjøbte den Fattige af sin Gaard. Kronens Bønder eller
de Leilændinger, som havde bygslet af det Kronen tilhørende
store Jordegods, synes i saa Henseende ikke at have været bedre,
men snarere værre faren end de øvrige. Lensherrerne og deres
1 Tredieaarstagen blev ogsaa paa Grund deraf hyppig forvekslet med den
saakaldte Landboveitsle. S. t. Eks. Hee. 7 Okt. 1578 hos Paus.
2 I Claus Bildes og Trud Ulfstands Reces af 1539 udtales ogsaa en hermed
overensstemmende Tanke, naar det hedder: «Om Jordemuder (d. e.jaröarmutar
ell. Bygselpenge) Almuen sig højligen beklager udi at forurettes, saa er denne
Artikel Kgl. Majst. og menige Jordejende ganske anrørende, som Norges Lov
formelder, at ingen Jord skal længere følges eller lejes end tre Aar; derfore have
Vi denne Artikel til os annammet hos Kgl. Majst. at forfremme til det bedste,
forbydende alle Kgl. Majst.s Ombudsmænd med samt alle andre, som disse
Jordemuder er anrørendes, at handle anderledes med Almuen end som
christe-ligt og lideligt kan være.»
3 Paus, 342 ff.
4 N. Tegn. Arnt Berntsen II. 212.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
