Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
131
rovgjærrige Fogder var nemlig Krongodsets Ombudsmænd og
vidste at berige sig ved allehaande Udsugeiser og ubillig
Behandling af de Leilændinger, som de havde at raade over.1 En Bonde,
som paa Herredagen i 1578 ansøgte om Livsbrev paa en Gaard,
som han havde bygget af Kronen, anførte saaledes som en Grund
hertil, at han i 16 Aar havde anvendt stor Bekostning paa at
dyrke og bebygge den, og derfor nu «befrygtede, des snarere
derfra at kunne udtrænges».2 At en saadan Fremgangsmaade fra
Kronens og Kirkens Ombudsmænds Side: at udtrænge
Leilæn-dingen fra hans Gaard, naar han i lang Tid havde anvendt
Arbeide og Bekostning paa dens Forbedring og Gaarden derved var
steget i Pris, ingenlunde var usedvanlig, kan ogsaa sees af en
Forordning af 23 April 1591, som indeholder et udtrykkeligt
Forbud derimod.3 Det hedder her blandt andet: «Vi forfare, at, naar
nogen Mand i Vort Rige Norge fæster nogen Vor og Kronens
Gaard eller og nogen de Gejstliges Gaarde, som ere meget
forfaldne paa Bygning, og Marken og Jorden, dertil ligger, er meget
igjengroet med Skov og ellers udi andre Maader fordærvet, og de,
som komme til saadanne forfaldne Gaarde, anvende stor
Bekostning og Arbejde, dem igjen at opbygge, Jorden og Marken at
rydde og med anden nødtørftig Bondedyrkelse og Arbejde
forbedre og igjen tilflye, og, naar de udi saa Maade samme Gaarde
med den allerstørste Bekostning, Arbejde og Umag have opbygget
og forbedret, da aftrænges de tidt og ofte, saa de hverken selv,
eller, naar de ved Døden afgaae, deres efterladne Hustruer og
Børn maae beholde samme Gaarde og nyde af saadan deres store
Umag og Bekostning noget godt.» — I et aabent Brev af 1557 til
«Riddersmænd, Prælater, Provster, Abbeder, Canniker og alle
andre, som Jordegods have, samt til Lehnsherrer, Befalingsmænd
og Fogder», omtales det, at de norske Kjøbstæder havde havt sine
Fuldmægtige nede i Kjøbenhavn og beklaget sig over, at det blev
Leilændingsbønder forment at sælge sine Varer til andre end sit
Herskab, som betalte dem efter eget Behag og stundom kun dets
1 Som man af et Kongebrev af 16 Decbr. 1590 (Rigsarch. indb. Saml.) blandt
andet kan se, var det en almindelig Uskik, at danske Adelsmænd, til hvem
Kongen mod en bestemt Afgift havde givet Len i Norge, ikke selv overtog deres
Bestyrelse, men overlod dem mod en høiere Forpagtningssum til en anden og
denne stundom til en tredie, hvorved Afgiften af Lenet blev saa opskruet, at den,
som omsider kom i Besiddelse deraf, for at have nogen Fordel ved sin Handel,
gjorde sig skyldig i de værste Udsugeiser og forhøiede Landskyld og Bygselsum
af det Lenet tilliggende Krongods langt over dets sande Værd, saa at
Leilændin-gerne stundom blev nødte til at forlade sine Gaarde. — Ved Herredagen i 1597
indkom der ogsaa paa Grund heraf en Begjæring fra Agdesidens Bønder, at Kgl.
Majst. ikke vilde forunde sine Len bort paa Afgift, men paa Begnskab. (Norske
Herredagsprot. 9 Juni 1597.)
2 N. Herredag. 15 Septbr. 1578.
3 N. Regist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
