Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
132
% Historiske og politiske Afhandlinger
halve Værd, hvorover Borgerne led stort Afbræk i sin Næring.1
Saadanne Klagemaal forekommer hyppigere og viser tilstrækkelig,
i hvilken uselvstændig Stilling Leilændingerne befandt sig,
saalænge de skulde leie sine Gaarde fra Aaremaal til Aaremaal, og
hvorledes Jorddrotten paa mange Maader misbrugte sin Magt.
Skjønt personlig frie, var de dog med Hensyn til Velfærd og
Formue i høi Grad udsatte for anden Mands Vilkaarlighed, og dette
maatte blive saameget skadeligere ’for det hele Lands Opkomst,
som Leilændingsklassen i hin Periode udgjorde den overveiende
Flerhed af dets Befolkning.
Blandt de Byrder, som ’paahvilede Fæstebonden i Danmark,
og hvorved han mere og mere nedsænkedes i Elendighed, var,
som bekjendt, Hoveriet den ulige værst trykkende. At dette aldrig
kunde blive saa udbredt eller faa en saa fordærvelig Indflydelse
i Norge som i Danmark, er klart, naar man betænker den
gjennemgribende Forskjel mellem begge Riger i Hensyn til
Samfundsudvikling og Jordegodsets Fordeling. Udentvivl har det i ældre
Tider været ganske ukjendt i Norge, naar undtages, at
Klosterbønderne stundom, istedetfor at utrede andre Jordafgifter,
forrettede Dagsverk paa Klostrenes Avisgaarde.2 Efter Foreningen
med Danmark derimod fik det en større Udbredelse. Det blev
nu en almindelig Skik at forlange Ægt og Arbeide til Kronens
Avisgaarde, hvorpaa Lensmændene havde sin «Residents», af de
nærmest samme boende Leilændinger; nogle af disse benævnedes
Ugedagstjenere og udredede, som man af Skattelister fra
Begyndelsen af det syttende Aarhundrede ser, allerede da kun halv
Skat, hvilket tyder paa, at de maa have været temmelig haardt
betyngede med Arbeide. Den norske Adel har rimeligvis ogsaa
tidlig, efter dansk Mønster, begyndt at bruge sine nærmest boende
Leilændinger til Sædegaardenes Dyrkning; dens Ugedagstjenere
nævnes allerede i det sekstende Aarhundrede, men fik dog, som
tidligere bemerket, først ved Midten af det følgende Skattefrihed.3
Naar en af Kronens Avisgaarde blev solgt eller paa anden Maade
overdraget til en Adelsmand, pleiede sedvanligvis ogsaa det til
samme hørende Ægt og Arbeide at følge med i Kjøbet. Den nye
Eier skulde vistnok, hvad dette angaar, holde sig gamle Vedtægter
efterrettelig; men man ser dog, at der gjordes Forsøg paa at
1 N. Regist.
2 Langes Klosterhistorie, 2den Udgave S. 123. Dipl. Norv. I. No. 1115.
3 Ved et Kongebrev af 20 Juni 1610 CN. Regist.) blev det bevilget Adelen i
Akershus Len, at dens Bønder, «saamange den selv havde Bygsel af og boede
indtil 6 Mile nær dens Hovedgaarde», maatte forskaanes for at arbeide til
Akershus Slot eller Kronens Avisgaarde, «paa det Adelen desbedre kunde holde sine
egne Gaarde og Avl ved Magt og ikke agtes og holdes som andre Odeismænd,
som ingen Adelsfriheder haver».
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
