Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
133
overskride dem,1 og udentvivl gik det herved som ved de øvrige
Afgifter, at det ofte lykkedes Jorddrotten at forhøie dem langt
over, hvad der var billigt og tilbørligt. I endnu høiere Grad
synes de kongelige Befalingsmænd og Fogder at have misbrugt
den Kronens Bønder engang paalagte Forpligtelse at gjøre Ægt
og Arbeide. Oprindelig skulde denne kun gjælde Lensherrens
Residens eller den Gaard, paa hvilken han selv boede; det varede
imidlertid ikke længe, førend man ogsaa, ganske efter dansk Skik,
søgte at faa den udstrakt til andre Gaarde, som Lensherren lod
udlægge til sit private Brug. I Recessen af 7 Oktober 1578 (Paus
II. 369 ff.) omtales der saaledes et Klagemaal af Rønderne i
Tønsberg Len, «at der optoges adskillige nye Avisgaarde, som ikke
tilforn have været, og anden Bygning, hvorved de svarligen og
stor-ligen besværedes med Arbejde», og en lignende Anke fremkom fra
Nedenes’s Almue over den berygtede Peder Grubbe.2 Foruden
med Arbeide til Avlsgaardene blev Kronens Lejlændinger ogsaa
«fast over deres Evne og Formue», som det hedder i Klagemaal
desangaaende, besværede med Tømmerkjørsel til de Kongen
tilhørende Sagbrug eller vel endog med at bistaa Lensmænd og
Fogder i deres private Kjøbmandskab. Et Kongebrev af 15 Aug.
1590 omtaler saaledes, at Kronens Bønder i de under Akershus
liggende saakaldte Smaalen uretmæssig holdtes frie for Arbeide
til Akershus Slot, fordi Fogderne sammesteds havde for Skik at
paalægge dem «at føre sine egne Varer, som er Korn, Klæder, Salt
m. m., op i Landet tilfjelds, og siden igjen nederføre Elgshuder,
Oxehuder, Smør, Talg og andet, som her falder, og som Fogden
kan bruge sin Kjøbmandshandel med, sammeledes maa føre deres
Saugtømmer til deres Sauger, saa og føre dennem deres Dæler
ud til Kjøbsted og Ladested, hvorover Bønderne beklage dennem
paa det højeste og over billigt at besværes».3 Man vil finde det
lidet stemmende med de norske Bønders Karakter, at saadanne
nye Paafund og Overskridelser af gammel Vedtægt kunde sættes
igjennem; men en Leilænding var nødt til at finde sig i meget,
1 I Herredagsprot. for 1578 findes en herom handlende Sag. Adelsmanden
Fredrik Lange, som gjennem sin Svigerfader Hans Pedersen Basse var kommen
i Besiddelse af den Kronen forhen tilhørende Avlsgaard Sem paa Eker {Kraft,
topog. Beskr. II. 177), klagede over, at de til Sem «liggende» Bønder ikke havde
villet udføre sit skyldige Høstarbeide, men var gaaede hjem derfra uden hans
Tilladelse. Lagmanden havde negtet at dømme i denne Sag, da Bønderne først
var gaaede hjem, efter at have udført, hvad der ifølge gammel Vedtægt
paahvilede dem, og Fredrik Lange saaledes ikke havde havt Ret til at fordre mere, —
og fik deri Herredagens Medhold. — Man ser af dette som af andre lignende
Eksempler, hvorledes danske Adelsmænd søgte at faa Bondetyranniets Sedvaner
indførte ogsaa i Norge. Hvad Hovedsagen angaar, blev det vel forgjæves, da den
hele Samfundsudvikling stred derimod; men noget hjalp dog de oven omtalte
Mangler i Bygsellovgivningen dem at indføre.
2 N. Reg. Juli 1604.
3 Rigsarch. indb. Saml. i Kongebreve.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
