Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
134
% Historiske og politiske Afhandlinger
som ellers ikke vilde være bleven taalt, saalænge Jorddrot eller
Ombudsmand hvert tredie Aar kunde aftrænge ham af hans Gaard
uden Lov og Dom.
Det maa herved altid haves i Erindring, først, at Kronens
Avisgaarde og Adelens Sædegaarde i Norge baade var faa i
Antal1 og fordetmeste ogsaa af ringe Størrelse, at den omtalte
Byrde saaledes var indskrænket til et forholdsvis ubetydeligt
Antal af Rigets Leilændinger og selv for disse maatte være let at
bære i Sammenligning med Hoveriet i Danmark; dernæst og
fornemmelig, at Bevarelsen af den personlige Frihed under alle
Omstændigheder satte en Grænse for de værste Misbrug. Kun i
Forening med Stavnsbaand og Vornedskab kunde Hoveriet blive
en saa skrækkelig og ødelæggende Byrde, som det blev i
Danmark. Den stavnsbundne Fæstebonde turde ikke forlade det Gods,
hvorpaa han var født; han havde saaledes intet Middel til at
unddrage sig Herremandens Tyranni og maatte finde sig i
hvilke-somhelst Byrder der blev ham paalagte. For de frie
Leilændinger derimod stod altid den Udvei aaben, naar de syntes at være
altfor haardt betyngede, at flytte og søge sig andensteds et bedre
Vilkaar. Det samme gjælder naturligvis ogsaa deres øvrige
Byrder: saalænge Jorddrotten ikke havde det i sin Magt at tvinge
dem til at forblive paa sine Eiendomme, kunde han vel opskrue
Landskyld og Bygselsum over hvad der var billigt, men var dog,
for at beholde dem, nødt til at sætte en Grænse derfor og tage
et Hensyn til sine Leilændingers Tilfredshed, som den Vornedes
Herre ganske kunde sætte sig udover. Der var imidlertid, som
vi har seet, nok af Misbrug og Mangler, og det er en Fortjeneste,
som tilkommer den danske Regjering, at have bidraget, baade før
og efter Suverænitetens Indførelse, til at forbedre Leilændingernes
Vilkaar og paa en endelig og tilfredsstillende Maade betrygget
deres Retsstilling.
Det vigtigste Skridt i saa Henseende var Indførelsen og
Ordningen af Livsbygsel. Dette Forhold kunde, som bemerket,
forsaavidt siges at have bestaaet fra gammel Tid, som Leilændingen
i Regelen beholdt sin Gaard, saalænge han levede, og erlagde en
Bygselsum i Overensstemmelse hermed; men det havde ingen
Garantier og ingen Plads i Lovgivningen. Det var saaledes en
Ret, som det her gjaldt at sikre. Den første, dertil sigtende
Bestemmelse findes i Christopher Hvitfeldts Reces af 15442 og lyder
saaledes: «Formedelst den store Klage og Kjæremaal, som ofte
tidt og endnu senest paa Lagtinget været haver og endnu dag-
1 Berg angiver de sidstnævntes Antal til 125 (Budstikken, 1823, 808); men deri
er, vel at merke, medregnet baade de efter Suveræniteten oprettede og de
tidligere nedlagte. Det samlede Antal til enhver Tid bliver saaledes meget mindre.
2 Krag, Chr. III.s Hist. II. 377-84.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
