Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
135
ligen klages, hvor den menige Landbo besværes med den
Jorde-muder hvert tredie Aar at give deres Landsherre og at den ene
kjøber den anden af, desligeste saa ofte som Ombudsmanden
afsættes, da holdes deres Bygning ikke, enddog at de have taget
Jorden, derfor have Vi paa Kgl. Majts. Vegne og gode Behag det
Brev ladet udgaae i saa Maade som efterfølger: at, naar nogen
Bonde lejer nogen løs Jord, da skal han blive i Landdrottens
Minde som de overeens komme kunne, og siden der at boe
saalænge som hannem lyster og han giver sin skjellige Aabod og er
grandhæv og giver sin Landboveitsle hvert tredie Aar af Jordens
Afvoxt. Men beklages Landbonden for slige disse forskrevne
Stykker, da skal derom gaae som 6 eller flere svorne Mænd
kunne forefinde, enten de sige ham af Gaarden eller at bøde med
Penninge, og ikke skal Landdrotten have Magt herimod nogen at
afsætte foruden 6 Mænds Dom.» Ved Forordning af 8 Januar
1557 og Erik Rosenkrants’s Reces af 15651 gjentoges det samme
Forbud, og bestemtes, «at ingen Bønder udi Norge, det være sig
hvem de tjene eller tilhøre, skal efter denne Dag forpligtet være
at fæste sine Gaarde hvert tredie Aar, men dennem at nyde og
beholde, al den Stund de give og gjøre deres aarlige Rettighed og
holder Gaarden ved Hævd og Magt efter Loven.» Paa det
sidstnævnte Sted hedder det, at de forhen udgivne Artikler om
Jord-bygselen ikke noksom var blevne efterfulgte, «meest af den Aarsag,
at der ingen Poen eller Straf var derhos sat for dem, som samme
Artikler kunde bryde og overtræde». Det blev derfor nu bestemt,
«at hvilken Ombudsmand, geistlig eller verdslig, som afsatte nogen
af hans Jord uden Lov og Dom, skulde være falden til Kongen 8
Ørtuger og 13 Mark i Rrevebrud og desuden staae sin Gjenpart en
Tolvmands Dom». Ikkedestomindre vedblev det ældre Forhold,
ifølge hvilket Leilændingen hvert tredie Aar kunde aftrænges af
sin Gaard, at være almindelig gjældende ved Siden af Livsbygsel
gjennem hele det sekstende Aarhundrede. Regjeringen selv synes
at have vaklet mellem begge og viste overhovedet, ved sine
stundom modsigende Bestemmelser og den i Forordninger og
Kongebreve ikke sjeldent forekommende Forveksling af de forskjellige
Afgifter, at den manglede tilbørlig Indsigt i de norske
Landbo-forholde. Medens Bestemmelsen i de ovenciterede Recesser, at
ingen Leilænding skulde nødes til at fæste sin Gaard mere end
én Gang, men beholde den i sin Levetid, saafremt han ellers
udredede sine aarlige Afgifter i rette Tid og holdt Gaarden ved
Hævd, atter og atter indskjærpedes ved de paa Herredagene givne
Retterbøder,2 ser man dog, at Bygsel paa Aaremaal endnu i Slut-
1 Begge hos Paus, 316—17 og 342 ff.
2 S. t. Ex. Rec. af 1578 hos Paus og flere Rbb. i Herredagsprot.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
