Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
136
% Historiske og politiske Afhandlinger
ningen af det sekstende Aarhundrede fandt Sted paa Kronens
egne Eiendomme,1 og i et Kongebrev af 1593 til Lensmanden
over Baahus Len hedder det endog, at, da det var imod Norges
Lov at bortfæste nogen Gaard paa Livstid, skulde de af Kronens
Bønder i det nævnte Len, som havde givet store Penge for
Livstage paa sine Gaarde, faa tilbage, hvad de havde udredet over
det sedvanlige, og siden bygsle hvert tredie Aar, «hvilket altid
haver været Sedvane der udi Vort Bige Norge».2 Den senere
Lovgivning gik imidlertid med Bestemthed ud fra Livsbygsel som
almengjældende Begel. Christian den Fjerdes Norske Lovbog
(1604) fastsætter i Landsleiebaalkens Kap. I, at «hvilken Bonde,
som fæster sin Gaard og udgiver sin første Tage, han skal
beholde sin Gaard udi sin Livstid, og maa hannem ikke frafæstes,
dog med slig Vilkaar, at han holder Gaarden ved god Hævd og
Bjrgning", udgiver sin Leding og Landskyld aarlig i rette Tid og
er sin Jorddrot eller hans Ombudsmand hørig og lydig», og den
samme Bestemmelse gjentoges med omtrent de samme Ord i
Christian den Femtes Lov. Aaremaalet var nu ganske fortrængt
af Livsbygsel som den gjældende Lovgivnings Grundlag.
At Begjeringen ved at indføre denne Forandring handlede
ifølge en vel overveiet Plan, at den havde Syn for, hvad der var
Hovedmangelen ved den norske Bygsellovgivning, fremgaar af de
ovenciterede Recesser; det laa aabenbart i dens Interesse at
ophjælpe en saa talrig Klasse af Jordbrugere som Leilændingerne,
der udredede Skat lige med de andre, og de mangfoldige Klager,
som alle samledes i det ene Punkt, at Leilændingen derved, at
han hvert tredie Aar kunde aftrænges af sin Gaard, blev udsat
for ubillig og vilkaarlig Behandling, kunde i saa Henseende ikke
forfeile at lede paa ret Vei. Men ved Siden deraf har det
udentvivl ogsaa været af Betydning, at Livsfæstet allerede tidligere
havde faaet Plads i den danske Lovgivning. Tyve Aar før Chr.
Hvitfeldts Beces af 1544 blev udgiven, havde en for Danmark
gjældende Anordning indskjærpet, at «ingen Brydje, som steder
og fæster nogen Kronens, Kirkens, Biddermands eller Bondes
Gaard, bygger og forbedrer samme Gaard, udreder sine Afgifter,
er sin Husbonde hørig og lydig og ikke sidder ham overhørig
med Ægt, Inne og Arbejde — skal fæstes af sin Gaard eller
udvises derfra, den Stund han holder fornævnte Artikler». Da man
ogsaa i andre Retninger sporer en Overførelse af danske
Rets-sedvaner i Norge, ligger det nær fra den udvortes Lighed at slutte
til en indbyrdes Sammenhæng mellem disse Bestemmelser, saa
1 Dette sees af flere Domme i Herredagsprot. S. t. Eks. den ovenciterede af
1585.
2 N. Tegn.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
