Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
137
lidet de end i Hensigt og Virkning stemmer overens med
hinanden.
Livsfæstet i Danmark stod i Forbindelse med og udviklede sig
af Stavnsbaandet og Vornedskabet. Den ovenciterede Anordning
blev given i Aaret 1523, det samme Aar, da Aristokratiet havde
vundet sin afgjørende Seir og Christian den Andens bondevenlige
Love blev brændte som stridende mod gode Seder; allerede deraf
kan man skjønne, at dens Øiemed ingenlunde var at indskrænke
Jorddrotternes Magt eller betrygge Bondestanden mod vilkaarlig
Behandling. Hvor Stavnsbaandet fandt Sted, stemmede den
ligefrem med de allerede bestaaende Forholde, da den Stavnsbundne
jo paa en Maade kunde siges at være tvungen Livsfæster, og,
hvor det ikke fandt Sted, maatte det ligge i Jorddrotternes
Interesse at knytte den frie Landbo til Godset ved en tilsyneladende
Fordel, eftersom det allerede i denne Periode var vanskeligt nok
for dem at faa Fæstere til sine Gaarde, naar de ikke havde
Vor-nede, som kunde tvinges dertil.1 Forpligtelsen at holde Gaarden
ved Hævd, at være Husbonden hørig og lydig, at gjøre Ægt og
Arbeide, var iøvrigt ganske ubestemt: der kunde saaledes aldrig
mangle Herremanden Paaskud, om han ønskede at udtrænge sin
Fæster, og, selv om dette ikke havde været Tilfælde, var dennes
Kaar dog ingenlunde forbedret, men snarere forværret ved at faa
Livsbrev paa sin Gaard, da han ligefuldt var underkastet
Herremandens Tyranni og vilkaarlig Forhøielse af Hoveriet saavelsom
af de øvrige Afgifter.
En ganske anden Betydning maatte Livsbygselens Indførelse
faa i Norge. Her var det retløse Underdanighedsforhold, hvori
den danske Fæstebonde stod til Herremanden, ganske ukjendt.
Bygselskontrakten var grundet paa fri Overenskomst, men gav
dog forsaavidt rig Anledning til ubillig og vilkaarlig Fremfærd
fra Jorddrottens Side, som den for at være gyldig maatte fornyes
hvert tredie Aar. Dette var der nu sat en Grænse for. Den nye
Lovgivning gav vistnok ingen bindende Forpligtelse til at bygsle
paa Livstid; der var naturligvis intet til Hinder for, at
Bygselkontrakten ogsaa kunde indgaaesvpaa en bestemt, kortere eller
længere, Aarrække. Dette fandt — og finder, som bekjendt,
endnu — hyppigt Sted, men gav ikke og kunde ikke give
Anledning til Misbrug. Hovedsagen var, at de ubestemte Forpagtninger,
som skulde gjentages fra Aaremaal til Aaremaal, havde givet
Plads for en, ogsaa med Hensyn til Tiden fuldkommen bestemt
Kontrakt, og at saaledes den tilforn bestaaende Modsætning
mellem gjældende Lov og gjældende Praksis, idet Leilændingen i
1 Estrup, Historie af Livsfæstet i Danmark, Hist. Tidsskr. VI 281.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
