Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
138
% Historiske og politiske Afhandlinger
Regelen forudsattes at ville beholde sin Gaard, saalænge han
levede, og erlagde en Bygselsum i Overensstemmelse hermed;
men Jorddrotten desuagtet havde det i sin Magt at udvise ham
hvert tredie Aar, ikke længer fandt Sted. Dermed var et sikkert
Grundlag vundet, og herpaa blev en for Leilændinger fuldkommen
betryggende Bygsellovgivning opført. — Saalænge han leiede paa
Aaremaal, maatte han finde sig i, at hans Afgifter blev forhøiede,
eller at der fra Tid til anden paalagdes ham nye Byrder,
saafremt han ikke vilde forlade sin Gaard og saaledes forspilde
Frugten af sit Arbeide og af de Penge, som han havde erlagt ved
Gaardens Tiltrædelse. Herimod var han sikret ved den nye
Lovgivning: Kontrakten var nu som før grundet paa fri
Overenskomst; dens Bestemmelser kunde nu som før ikke overtrædes af
nogen af Parterne, uden at det medførte Bøder, Straf eller Tab
af Bettigheder; men, medens det før stod i Jorddrottens Magt at
forandre dem hvert tredie Aar, var de nu gyldige, saalænge den
samme Leilænding, med hvem Kontrakten engang var indgaaet,
levede og ønskede at beholde sin Gaard; hans Arbeide kom
derfor nu ham selv udelukkende tilgode; han kunde forbedre sin
Jord og forøge sin Velstand, uden at han behøvede at frygte for,
at en rovgjærrig Jorddrot, deraf vilde tage Anledning til at
paalægge ham større Byrder. — Den ældre Lovgivning (Magnus
Lagabøter og Christian den Fjerde), paabød, at naar nogen leiede
anden Mands Jord, skulde han dertil have 2 Mænds Vidne, og
var det bedre, om han havde flere. Denne Bestemmelse gav
imidlertid ikke tilbørlig Sikkerhed for, at Kontrakten blev
overholdt; i Tilfælde af at Vidnerne døde t. Eks., var Leilændingen
udsat for at se sine Rettigheder tilsidesatte, uden at have noget
lovligt Middel til at værge dem; ved Frdn. af 5 Februar 1685 og
Chr. V tes Norske Lov blev det derfor bestemt, at Bygselseddelen,
i hvilken den bortleiede Gaards Landskyld og Takst samt
Bygsel-summens Størrelse blev angivet, skulde forfattes ved Dag og
Datum paa stemplet Papir og siden læses paa næste Thing. —
Regjeringen gik et Skridt videre, idet den ikke blot sikrede
Kontrakten mod Overtrædelse eller vilkaarlig Forandring, men ogsaa
indlod sig paa at bestemme dens Indhold. Den ældre Lovgivning
havde i saa Henseende givet de kontraherende Parter fuldkommen
Frihed. En Jorddrot maatte tage saa høi Landskyld, som han
kunde faa, og, da Ledingens Størrelse rettede sig derefter, laa det
endog i Regjeringens Interesse, at Landskylden blev forhøiet, jo
mere jo bedre, hvortil ogsaa det ovenfor omtalte Forbud mod at
tage Bygselpenge sigtede. Efterat Ledingen imidlertid var sunken
ned til en aldeles ubetydelig Statsindtægt, tabte dette Hensyn sin
Betydning, og derved bortfaldt ogsaa den Grund, som tilforn hin-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
