Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
140
% Historiske og politiske Afhandlinger
og denne Byrde maatte derfor under alle Omstændigheder blive
trykkende og give Anledning til skadelige Misbrug. Men efter
Suverænitetens Indførelse, da Størsteparten af de adelige
Sædegaarde og Kronens Avisgaarde blev nedlagte eller bortsolgte,
forsvandt de Spor af Hoveri, som havde indsneget sig i den
foregaaende Periode, saagodtsom aldeles. En Levning deraf, de
saakaldte Arbeidspenge, som oprindelig var paalagte Kronens
Leilændinger istedetfor Arbeide til Kongsgaardene, og senere ved
Krongodsets Salg gik over til private Jorddrotter, blev
indskrænket ved Chr. Vs Lovbog. — Vi har omtalt, at Livsfæstets
Indførelse i Danmark ingenlunde hindrede Jorddrotten fra at
udtrænge sin Fæster, naar han fandt det for godt, da de
Forpligtelser, som paahvilede denne og betingede hans Ret til at beholde
Gaarden, saalænge han levede, var ganske ubestemte. Ogsaa i
Christian den Fjerdes Norske Lov var Udtrykket, at en
Leilæn-ding skulde beholde sin Gaard i sin Livstid, «dog med slig
Vilkaar, at han holder Gaarden ved Hævd, udgiver sin Landskyld
og sin Leding aarlig i rette Tid og er sin Husbonde hørig og"
lydig», — saa omfattende, at det maatte give Anledning til
Misbrug. Ved den senere Lovgivning blev der imidlertid raadet
fuldstændig Bod paa denne Mangel. Chr. Vs Lov 3—14—10
nævner som de eneste Tilfælde, i hvilke en Leilænding kan forbryde
sin Gaard, at han undlader at udrede sine aarlige Afgifter eller
hugger Skogen til Upligt, og dette bliver i de følgende Artikler
saameget indskrænket, som det overhovedet uden Ubillighed mod
Jorddrotterne har været muligt.
Uagtet saaledes den norske Leilænding i en ganske usedvanlig
Grad havde været Gjenstand for Regjeringens Omhu, uagtet der
var sikret ham, ikke blot, som tilforn, personlig Frihed, men
fuldkommen Uafhængighed, idet hans Afgifter paa det nøiagtigste
blev bestemte og hans Rettigheder betryggede mod ethvert
Overgreb, vilde det dog have været et for Landets Opkomst uheldigt
Forhold, om Flerheden af dets Jordbrugere havde bestaaet af
Leilændinger. At dette i Tidsrummet før Suverænitetens
Indførelse virkelig fandt Sted, er sikkert nok. Kronens Jordegods
alene udgjorde i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede over
en Fjerdedel af det hele Land; Adelen eiede ved samme Tid
omtr. 5900 Skippund Tunge eller over Vs, Odelsbønderne omtr.
17000 Skippund eller 2/s af Rigets hele Jordegods; det øvrige
tilhørte Kjøbstadborgere, Kirker og Kapitler eller var tillagt de
saakaldte Prestebord.1 Da alt Kronens og Kirkens, Størstepartea
af Adelens og en Del af Odelsbøndernes Jordegods, tilsammen
altsaa idetmindste 3/s af det hele Land, blev bygslet bort, kan
1 Norske Samll. I Bind; Budstikken, ide Aargang.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
