Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
141
man allerede heraf se, at der i det nævnte Tidsrum maatte findes
langt flere Leilændinger end Odelsbønder. Det er imidlertid, naar
man vil skaffe sig et Overblik over Landboforholdenes Udvikling,
af Vigtighed at bestemme dette Forhold nærmere og at faa en,
idetmindste nogenlunde nøiagtig, Opgivelse af Antallet af begge
Klasser i Tiden nærmest før Suverænitetens Indførelse. En
saadan skulde man vente at kunne finde i det i Durelis Relation
meddelte Mandtal over Norge, og efter dette har ogsaa F.
Hammerich i sine «Bidrag til Belysning af den Danske Stats
Folkemængde etc. i Midten af det syttende Aarhundrede» 1 opgivet en
Sum af 4799 Odelsbønder og 32824 Leilændinger. Men Dureils
Liste er, skjønt den, enkelte Misforstaaelser og Feil fraregnet,
temmelig nøie stemmer overens med de i Rigsarkivet opbevarede
Skattemandtal for Aarene 1610—20, paa hvilke den sees at være
grundet, dog, hvad det her omhandlede Spørgsmaal angaar,
ganske vildledende. Skattebrevene fra denne Tid paabyder nemlig
kun forsaavidt særegen Skat for Odelsbønder, som disses
Odels-indkomst eller Værdien af den Landskyld, som de oppebar af sit
Bygselgods, oversteg et vist Beløb, sedvanligvis det firedobbelte,
stundom det tredobbelte eller dobbelte af den udskrevne
Leilæn-dingsskat; i modsat Tilfælde derimod skattede de lige med
Lei-lændingerne, og blandt disse findes derfor ogsaa i
Skattemandtallene og efter dem i Dureils Belation de fleste Odelsbønder
opførte. Heraf kan det forklares, at endog i de mest
afsidesliggende Fjeldbygder, til Eks. Valders og Hallingdalen, hvor Kronens
og Kirkens Jordegods var ganske ubetydeligt, og hvor Adelen
intet eiede, opgives der for hele Prestegjæld kun et Par eller
endog slet ingen Odelsbønder, saaledes i Slidre 2, i Vang 1, i
Nes 2, i Aurdal og Aal ingen [1621—22], skjønt de aabenbart
maatte være den talrigste Klasse af Jordbrugere i disse Bygder.
Heller ikke af de senere Skattemandtal vil man kunne hente
tilfredsstillende Oplysning, da Beskatningsmaaden vedblev at være
den samme, alene med den Forskjel, at Odelsskatten i den
følgende Tid blev paabuden at skulle udredes af alt det Jordegods,
som Eieren bygslede bort og oppebar Landskyld af, medens de
Odelsbønder, som kun eiede, hvad de selv brugte og besad — og
dette var naturligvis de fleste —, fremdeles skattede sammen med
Leilændinger. Ved Hjælp af endel andre, i Rigsarkivet
opbevarede Dokumenter er det dog muligt at udfinde det omtrentlige
Antal af begge Klasser af Jordbrugere i Begyndelsen af det
syttende Aarhundrede. Ved Regnskaberne for 1617 findes der for en
Del af det søndenfjeldske Norge Lister over de til Odelsbønderne
mod en vis Betaling uddelte Vaaben eller de saakaldte «Odels-
1 Historisk Tidsskr. III Række, 2det Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
