Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
% Historiske og politiske Afhandlinger
geværer». Ifølge disse var der i Gudbrandsdalen, som hos Dureli
findes opført med kun 20 Odelsbønder, over 400 saadanne, i
Val-ders og Hadeland, som efter Durell kun havde 57, 550 o. s. v.,
tilsammen alene for Gudbrandsdalen, Hadeland og Valders,
Hallingdal og Ringerike, Bragernes, Follo, Romerike, Solør,
Hedemarken samt Smaalenene en Sum af 3780. Man ser allerede
heraf, at der i det hele Land maatte findes et flerdobbelt saa
stort Antal af Odelsbønder som det, man faar ud efter Durells
Relation, skjønt heller ikke disse Lister kan ansees for ganske
fuldstændige, da idetmindste i de Distrikter, hvor der fandtes
særdeles mange Selveiere, Odelsgeværer kun blev uddelte til de
rigeste og fornemste blandt disse. Et andet, i Rigsarkivet
opbevaret Aktstykke uden Datum, men, som man tydeligt kan se,
nedskrevet i Begyndelsen af det syttende Aarhundrede, opgiver
Odelsbøndernes Antal i det søndenfjeldske Norge indtil Sireaa til
8468 og deres Jordegods til 9768 Skippund Tunge. Da
Odelsgodset i det hele Rige, som ovenfor anført, efter den i 1611 foretagne
Taksation, det Kjøbstadborgerne tilhørende fraregnet, beløb sig
til omtr. 17000 Skippund, saa faar man, naar man antager, at de
tilbagestaaende 7000 Skippund har havt forholdsvis ligesaamange
Eiere som de 9768, en Sum af omtr. 13000, der altsaa var det
samlede Antal af Norges jordeiende Rønder i Begyndelsen af det
syttende Aarhundrede. — Skattebrevene for 1658 og 1659 paabød,
i Modsætning til, hvad der før havde været Tilfælde, at alle
Odelsbønder skulde udrede Halvparten af sin Odelsindkomst, ikke blot
af det Jordegods, som de bygslede bort og oppebar Landskyld
af, men ogsaa af det, som de selv brugte og besad, hvor lidet det
end var. Man skulde saaledes vente, at der af Skattemandtallene
for disse Aar kunde hentes fuldkommen nøiagtig Oplysning om
Antallet at de jordeiende Bønder. Dette er dog ikke Tilfælde, da
de fleste af dem er indrettede saaledes, at det Jordegods, som
Eieren oppebar Landskyld af, og det, som han selv brugte, er
opført paa særskilte Lister, hvorved det ofte hænder, at det
samme Navn gjentages paa to Steder. Derimod er det paa Grund
heraf saameget lettere at udfinde — hvad der her naturligvis er
af størst Interesse — Antallet af dem, som brugte egen Jord og
sad paa egen Odelsgrund. Dette var, Nordland og Finmarken
fraregnet, for hvilke Distrikter der ingen Skattemandtal fra de
nævnte Aar har været at finde, noget over 11000.1 Antallet af
dem, som brugte anden Mands Jord, kan anslaaes til 25—30000,2
altsaa dog over dobbelt saa stort.
1 Alene ved Mandtalslisterne for Thelemarken, Jæderen og Dalerne samt
Ryfylke er det ikke udtrykkeligt bemerket eller muligt at se, hvilke af de opførte
Odelsbønder der tillige brugte egen Jord, saa at man her har maattet bestemme
Antallet efter det Forhold, som bestod andensteds. I Gudbrandsdalen t. Eks.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
