Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
143
1 Danmark fandtes der paa samme Tid omtrent 5000 saakaldte
Selveiere og 40000 Fæstebønder. De første udgjorde saaledes neppe
en Niendedel af den hele Gaardbrugerstand, og hvilken Forskjel
var der ikke imellem en norsk Odeismand og en dansk Selveier!
Odeismandens Eiendomsret var fuldkommen uindskrænket; han
besad sin Gaard, ligesom Kongen sit Rige, af Guds Naade, og
skyldte hverken Afgift eller Tjeneste deraf til Nogen. Men dette
Forhold, som vedblev at bestaa uforandret i Norge, og som
bevarede hos den norske Bondestand en Uafhængighed og en
Anseelse, der var uden Sidestykke i denne Tidsalder, er
eiendommeligt for de Lande, hvor germaniske Stammer først har koloniseret,
og hvor ingen senere Erobring har omstyrtet den ved
Rebyggel-sen grundlagte Orden. I Danmark derimod ligesom i de øvrige
germaniske Lande, hvor der foregik en Undertvingelse af tidligere
bosatte Folk, blev et ganske modsat System gjort gjældende.
Høvdingen for den erobrende Stamme betragtedes her som
Landets egentlige Eier; al Jordbesiddelse kom saaledes til at grundes
paa Len, ikke paa umiddelbar Eiendomsret, og Feudalvæsenets
kunstigt sammensatte Bygning fortrængte den oprindelige
demokratiske Samfundsorden, som fandt sit Udtryk og sin Støtte i
Odelsinstitutionen. Danmark har derfor aldrig havt noget
tilsvarende til de norske Odeismænd: frie Bønder med en
fuldkommen uindskrænket Eiendomsret. Den saakaldte Selveier var
det neppe mere end af Navn. Han havde vistnok en mindre
afhængig Stilling end sine øvrige Standsbrødre og stod sig vel i
Regelen ogsaa bedre end disse; men hans Eiendomsret var meget
ufuldkommen. Han maatte ikke jage paa sin Grund, ikke
afhænde nogen Del deraf, ikke hugge mere i Skogen, end hvad
han selv brugte. Han havde altid et Herskab over sig, enten
Kongen eller en Adelsmand, som eiede den saakaldte «Herlighed»
til hans Gaard og i Egenskab af Herlighedseier nød saagodtsom
alle en virkelig Jorddrots Rettigheder. Til denne maatte
Selveier-bonden udrede Indfæstningssum ved Gaardens Tiltrædelse og
var der af 850 jordeiende Bønder 630, som brugte egen Jord, i Valders og
Hade-1 and af 940, 650, i Hallingdal og Bingerike af 410, 380. Thelemarken havde i 1659
915 Odelsbønder, Jæderen og Dalerne 460, Byfylke 660. Antager man nu, at et
lignende Forhold har fundet Sted her, saa bliver Antallet af dem, som brugte
egen Jord, i disse Distrikter omtr. 1300.
2 Ifølge Durelis Belation var Antallet af Odelsbønder omtrent 5000, af
Lei-lændinger 32000, Ødegaardsmænd (hos Durell «Odelsgaardmænd») omtr. 5000,
tilsammen 42000, hvorfra dog maa drages idetmindste 2000 for de Odelsbønder, som
ikke selv brugte Jord, ligesom ogsaa i Mandtalslisterne stundom Odelsbønderne
opføres paanyt blandt Leilændinger. Det samlede Antal af Gaardbrugere bliver
derefter 38—40000, og, naar herfra drages de 12000, som brugte egen Jord, faar
man til Rest 26—28000, der var Leilændinger. Durelis Opgivelse gjælder vistnok
for Aarene 1610—20; men da de omfatter Baahuslen, som senere adskiltes fra
Norge, kan det samme Tal antages som gjældende i 1659, skjønt Befolkningen
imidlertid maa antages at være stegen ikke ubetydeligt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
