Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
144
% Historiske og politiske Afhandlinger
Landgilde hvert Aar, i dennes Tjeneste maatte han forrette
Hoveri, og af denne kunde han endog i visse Tilfælde berøves sin
Gaard, t. Eks. naar han, som det hedder, ikke holdt Gaarden ved
Hævd eller huggede Skogen til Upligt. Forskjellen mellem de
saakaldte Selveiere eller jordegne Bønder og Fæsterne var saa
liden, at der oftere endog opstod Tvivl og Strid om, hvorvidt
Bønderne i hele Distrikter hørte til den ene eller til den anden
Klasse: begge udredede nemlig de samme Afgifter og var paa
samme Maade indskrænkede i Brugen af sine Gaarde. En Følge
heraf var det ogsaa, at de jordegne Bønders Antal mere og mere
aftog, og at Selveiergodset gik over til at blive Fæstegods. Det
var fornemmelig i det sekstende Aarhundrede og fornemmelig
ved Mageskifter mellem Kronen og Adelen, at dette skete.
Kronen afstod ved saadanne Ledigheder hj^ppigt sine Bettigheder
eller sin Herlighed i jordeget Bondegods til en eller anden
Adelsmand, som udlagde andet Gods til Vederlag, og gav ham derhos
i Regelen Tilladelse til at handle med Selveierne om at afstaa
sin Eiendomsret. Vel var dette kun en Tilladelse, der ikke syntes
at betage de jordegne Bønder Friheden til selv at bestemme, om
de i saa Henseende vilde føie sig efter Herremandens Ønske eller
ikke. Men i de allerfleste Tilfælde blev dog Udfaldet saadant, at
de virkelig afstod sine Gaarde og gik over til at blive
Fæstebønder. Deres Forhold til Herlighedseieren var nemlig saa afhængigt,
at der sjeldent kunde fattes denne Midler til at tvinge dem. Ofte
skete det ogsaa med deres gode Vilje, da de kun havde liden
Fordel af at holde fast ved en saa ufuldkommen og slet betrygget
Eiendomsret, medens det paa samme Tid maatte være
Herremanden magtpaaliggende at bringe dem i et mere afhængigt
Forhold. Hertil kom, at den jordegne Bonde, foruden at udrede
baade Indfæstningssum, Landgilde og Hoveri til sin Husbonde,
i Regelen blev ilignet dobbelt saa høi Skat som Fæsterne. Ved
at afstaa sin Gaard opnaaede han saaledes baade en Lettelse i
sine Byrder og kunde tillige vente hos sin adelige Jorddrot at
finde en Beskyttelse, som hans ufuldkomne Eiendomsret ikke var
i Stand til at yde ham. Man regner, at alene i Fredrik den
Andens sidste seksten Regjeringsaar (1572—1588) er henimod 2000 Selv"
eiere paa denne Maade gaaet over til at blive Fæstebønder, og da
lignende Mageskifter fandt Sted baade i det foregaaende og i det
næstfølgende Aarhundrede, er det intet Under, at Selveierne om.
sider udgjorde en ganske forsvindende Del af den danske
Bondestand, og at de faa, som var tilbage, kun var det af Navn.1
Man indser lettelig, at Odelsgodset i Norge, trods Indflytningen
og Indflydelsen af danske Aristokrater, aldrig har kunnet være
1 P. V. Jacobsen, Om Selvejergods, i (Dansk) Juridisk Arkiv, 18de Bind.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
