Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
146
% Historiske og politiske Afhandlinger
virkede ogsaa, at mange af dem frivilligt afstod sin
Eiendoms-ret til Kronen og gik over til at blive dennes Fæstebønder mod
at erholde nogen Lettelse i sine Byrder. Dette skete naturligvis
aldrig i Norge, og, saavidt man af de forhaandenværende Kilder
kan slutte, meget sjeldent, at Odelsgods blev forbrudt under
Kronen, fordi Eieren deraf undlod at udrede den ham
paahvilende Leding eller anden Skat,1 i hvilket Fald der desuden altid
bevilgedes ham selv eller hans Arvinger Adgang til at indløse det
igjen for en billig Pris. De øvrige Tilfælde, hvorved Odelsgods
forbrødes under Kronen, var efter Magnus Lagabøters og
Christian den Fjerdes Love, naar Eieren deraf gjorde sig skyldig i
uærligt Drab eller Niddingsverk («nidingsvig eöa skemöarverk),
d. e. Landsforræderi, Oprør — hvorunder det efter Fr. af 31.
August 1648 ogsaa henførtes, naar Almuen holdt Thing og Stævne
af egen Myndighed eller opskar Budstikken uden Fogdens eller
Sorenskriverens Befaling, — Mord, Trygderov, Tyvehævn,
Voldtægt etc. Herved kunde imidlertid Kronens Jordegods ikke blive
meget forøget: dels maatte nemlig hine «Ubodemaal» være
sjeldne, dels blev Bestemmelse om Odelsgodsets Forbrydelse ved
ulovligt Thingstævne eller Opskjæren af Budstikken neppe
nogensinde overholdt, dels blev det selv ved Niddingsverk eller
uærligt Drab oftere bevilget Arvingerne at indløse, hvad der saaledes
var forbrudt. Enhver anden Forseelse kunde afsones ved
Bøder; men, da disse ikke var bestemte, var en vid Mark aabnet for
alskens Vilkaarlighed fra Lensmændenes og" Fogdernes Side, som
berigede sig ved Sagefaldet og skruede Bøderne saa høit op, at
den Skyldige stundom ikke formaaede at udrede dem paa anden
Maade end ved at afstaa sin Gaard. Hvad der paa denne Maade
tilfaldt Kronen, kunde ifølge Loven gjenløses inden 10 Aar.2
Men udentvivl skete det oftere, at Lensmanden eller Fogden
tilegnede sig det saaledes udlagte Jordegods som sin private Eiendom
og i dets Sted opførte en Pengesum som Sagefald til Kronen. Dette
1 I Lensregnskaberne forekommer enkelte Eksempler herpaa, saaledes i
Hegnskaberne for Tønsberg Len 1640—1660. En Antegnelse i et af disse er besvaret
paa følgende Maade: «Hvad Gods, som ej skattes af og dømmes under Kronen,
haver altid været bevilget at maatte indløses for en billig Priis, som og herudi
skeet er.» — Stundom blev ogsaa det forbrudte Jordegods givet Eieren tilbage
uden Indløsningssum, naar han betalte sine resterende Skatter. I et Kongebrev
af 4. November 1636 (N. Tegn) hedder det saaledes: «Eftersom tvende Bønder
af Mariekirke Provstie und. give tilkjende, hvorledes de deres Skat i forleden
Aar ikke udi rette Tid skal have udgivet og derfore deres Gods at være dømt
under Kronen, og de dog efter Landsloven er berettiget deres Gods igjen at
indløse, und. er begjærendes at det maatte bevilges dem deres Gods igjen at maatte
bekomme uden Løsning, da, efterdi Vi erfare, saadant af dennem at være skeet
mere af Vankundighed end af Modvillighed, have Vi dennem naad. bevilget,
denne Gang at maae bekomme deres Gods igjen uden Løsning.»
" M. L. IV. 2 og Chr. IVs Lovb. III. 1. bestemmer det saaledes for det
Tilfælde, at der som Bøder for Drab eller Thegngjæld blev udlagt Jordegods.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
