Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
N’orge under Foreningen nu-d Danmark 1537 1814
147
kunde saa meget lettere gaa for sig, som — efter hvad man
fornemmelig af Herredagsprotokollerne kan se — det var en ganske
almindelig Fremgangsmaade, at Lensmanden afgjorde slige Sager
underhaanden med den Skyldige, uden at lade hans Forseelse
paadømme eller Bøderne bestemme til Thinge.1 I en Forordning
af 16. Decbr. 1590 hedder det derfor: «Efterdi vi komme udi
Forfaring, hvorledes mange udi Vort Rige Norge, baade
Lehns-mænd, Fogder og Prester, sig skulle understaae med adskillige
optænkte Paafund at pante, kjøbe og tilforhandle sig Jordegods
af Bønderne derudi Riget, endeel med Sagefald, som de saa højt
sætter, naar nogen haver forbrudt Livet eller udi andre Maader
groveligen syndet, at de ikke formaae det at udgive og betale,
saa de derover give til Lehnsmanden eller Fogden Kjøbe- og
Skjødebrev paa deres Gaarde og Gods, endeel udi andre Maader
sig det tilforhandle, hvoraf kommer, at de, som tilforn havde
havt egne Huse og Gaarde, ved saadan Underfundighed og listig
Handel derfra kommer, og siden maae stryge og strippe Landet
igjennem om andre Boliger, da ville Vi hermed strengeligen have
forbudet, Vore Lehnsmænd, Fogder eller Prester der udi Norge
at pante eller kjøbe noget Jordegods med Bønderne, saafremt de
ikke til Os og Kronen vil have det forbrudt»2 — og af de Norske
Begistranter sees, at det blev fundet nødvendigt at indskjærpe
dette Forbud flere Gange. — Naar man betænker, hvilken
overordentlig udstrakt Myndighed Lensmændene var i Besiddelse af,
og hvor slet de i Regelen blev kontrollerede, synes det ganske
rimeligt, at det maatte lykkes dem ved Misbrug af denne
Myndighed, ved Trusler, Tvang og ulovlig Afskatten, naar nogen havde
gjort sig skyldig i en Forseelse, at samle sig store Jordegodser
paa Odelsbøndernes Bekostning, og om flere af dem vides jo
ogsaa dette med Bestemthed, saaledes om Erik Munk,3 Peder
Hansen, Basse, Niels Lange4 o. a. Størsteparten af det Jordegods,
1 Som Eksempel paa denne Fremgangsmaade anføres et Skjøde af 13.
August 1585, hvorved en Bonde overdrager Erik Munk sin Anpart i Gaarden
Jord-thveit i Eide Sogn, mod at eftergives alle de Sager og Klagemaal, som denne
havde imod ham. Samll. t. d. N. F. Hist. I. 239.
2 Evensens Samll. 2det Bind.
3 I Nedenæs’s Almues Klageskrift over Erik Munk (Nyt Danske Magaz. II.
Bind) hedder det bl. a.: «Er og vor store Klage, at, naar Erik Munk tager Had
til nogen fattig Mand, som jordeiendes er, siger han hans Odelsgods under sig,
og aldrig maa det blive laugbøden til Thinge under rette Odeismænd, som det sig
bør efter Loven.»
4 Om denne, som var Lensmand i Brunla 1643—52, haves i Rigsarkivet
endel Klagemaal, hvoriblandt især et med Overskrift: «Klage over Niels Langes
begjærlige Attraa efter fattige Bønder deres Gods og Eiendele», tjener til
yderligere at bestyrke, hvad der ovenfor er bleven sagt om Indførelsen af det danske
Bondetyrannis Sedvaner ogsaa i Norge. Her berettes først, hvorledes Niels Langes
Fader, Gunde Lange, havde tvunget en Odelsbonde til at afstaa ham sin Gaard,
idet han truede ham med, at han ellers vilde, efter Loven, som byder, at den,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
