Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
148
% Historiske og politiske Afhandlinger
som den danske Adel kom i Besiddelse af i Norge, havde imid
lertid, som før bemerket, allerede tidligere været i Adelsmænds
Eie, og var erhvervet ved Indgiftning i norske adelige Familier,
ved Arv eller Kjøb fra disse. Af Sædegaardene var de fleste
ældre end Reformationen, og saaledes kan det overhovedet antages,
at Jordegodsets Fordeling mellem Krone, Kirke, Adel og
Odels-bønder i det væsentligste er forblevet uforandret fra
Reformationens Indførelse og indtil Midten af det syttende Aarhundrede.
Ved denne Tid begyndte Pantsættelsen og senere Salget af det
norske Krongods. De store Skatter, som Christian den Fjerde
udskrev til sine uheldige Krige og ødsle Hofholdning, forslog
ikke til at dække Udgifterne. Han greb derfor gjentagne Gange
til den Udvei at optage Laan hos Adel, Borgere og Bønder mod
Pant i Kronens Eiendomme og under Forbehold af at indløse
dem igjen senere. Hans Eftermand fortsatte hermed, og ved den
stedse stigende Finansnød blev der aldrig Tale om nogen
Indløsning, hvorimod Frederik den Tredie kort efter Suverænitetens
Indførelse aabnede sig en ny Indtægtskilde ved at lade det
pantsatte norske Krongods bortsælge. Størsteparten heraf tilfaldt
enkelte Rigmænd af Adelen og Borgerstanden, som i Krigsaarene
havde forstrakt Kronen med betydelige Pengesummer, og
navnlig kom det amsterdamske Kjøbmandshus, Marsellierne paa
saasom Skifte begjærer, skal Skifte faa, dele den ham tilhørende Part af Gaarden
fra Bondens, «og det paa de Steder han behagede», hvorover Bonden i sin
Enfoldighed befrygtede, at Gunde Lange skulde tage al Tømmerskog med alle
Sagbrug eller alt Avlsbrug med Gaard og Hus fra ham, og saaledes mod sin Vilje
maatte erkjende ham som sin Jorddrot. En anden Gang havde Niels Lange,
«efterdi han ingen Paaanke hører, men er fri for Paatale, fordi Betfærdigheden
sover», en anden Adelsmand, Præben von Ahnen, til Vilje, mageskiftet en Gaard,
ved Navn Holm, mod Bondens Vilje. Præben von Ahnen havde hjemsøgt denne
Bonde med idelige Stævnemaal og Rettergang, fordi han vilde have hans Odel
til sit Odel, «men vandt herudi intet, saalænge de ved Retten procederede; men
der Præben flyttede til Fosnes efter Krigen, var der en Gaard ved Navn
Møgenes, som Ingebrigt Treffland eiede. Denne Gaard kunde Præben ei faae af
Inge-brigt, saa mageskifter han, og Niels Lange bekom Holm og Præben det han
be-gjærede, nemlig Møgenes». Klageskriftet, der angives at være forfattet af en
Bonde, «fordi Sorenskriveren var Niels Langes værste Tjener og Bygselfoged»,
handler iøvrigt om den haarde og ubillige Medfart, som Kronens og Langes egne
Leilændinger maatte lide, idet han forhøiede Landskylden for dem, optog nye
Avisgaarde, satte vilkaarlige Arbeidstakster eller paalagde Arbeidspenge, der var
større end Kgl. Majts. Skatter, og forarmede derved mange af dem saaledes, at
de maatte forlade sine Gaarde, som derover stod øde. De, som undlod at
indfinde sig til Arbeidet paa hans Sædegaarde, «fordi de i det forgangne Aars haarde
og dyre Tid ingen Kost havde at tage med sig», «dennem lader Niels Lange eller
hans strenge og umilde Tjenere hente ved Bondelenhsmanden ligesom Misdædere,
og sætter dem paa Træhest, endeel saalænge til de falder i Daansel, og saa
derefter aldrig forvinder den Svaghed.» Der nævnes tre Bønder, som var blevne
straffede paa denne Maade, og heraf sees, at det neppe kan være rigtigt, naar
T. A. Becker (Danske Herregaarde, 8. Binds 3. Hefte) antager, at Træhesten først
efter Suverænitetens Indførelse er kommen i Brug paa de danske Herregaarde.
Man kan være sikker paa, at den her maa have været temmelig almindelig, naar
der endog findes Spor af dens Brug i Norge.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
